Kro fra 1600-tallet konkurs

Foreløbig er det slut med at komme på kro-besøg i Svogerslev

Foto: Torben Stroyer
Foto: Torben Stroyer

Svogerslev Kro har indgivet en konkursbegæring.

Det oplyser kroen selv på Facebook.

Artiklen forsætter under opslaget ...

Konkursen betyder samtidig, at samtlige planlagte arrangementer aflyses.

Stor renovering
Kroen er fra 1600-tallet, men har ifølge hjemmesiden gennemgået en større renovering i 2016, hvor der blandt andet blev etableret en vinkælder.

Beliggende lidt uden for Roskilde betegnes kroen som en af landets ældste landevejskroer.

Det fremgår ligeledes på CVR-registret, at selskabet bag kroen, Svogerslev Kro, Gastronomi og Logi ApS, er under konkurs.

Underskud
Senest offentliggjorte regnskab fra 2018 viser, at man sluttede 2018 med et årsresultat på næsten minus en kvart million.

Der er dog håb for, at man i fremtiden kan nyde et måltid i de ældgamle bygninger, der i 400 år har dannet rammerne for en kro-oplevelse:

- Planen er, at der fortsat skal være krodrift i bygningerne. De står der jo, og de egner sig til det, så det er stadig planen fremadrettet, siger Christian Andersen, der er direktør i Enekilde A/S, der ejer bygningerne til TV2 Lorry.

Man skal nu til at finde et nyt hold, der vil og kan drive kroen.

169 kommentarer
Vis kommentarer