Kronprinseparret på diktatur-tur: Så grusom er Saudi-Arabien

Et dansk erhvervsfremstød i form af en charmetur til Saudi-Arabien er faldet mange for brystet på grund af landets brutale mangel på menneskerettigheder

Følg Samfund

De sidste par år er Saudi-Arabien kun blevet mere og mere grusom mod dets eget folk. Sådan beretter Amnesty International og henviser blandt andet til en drastisk stigning i antallet af henrettelser, tortur og forfølgelse af systemkritikere. Og det er netop dette land, kronprinseparret skal på charme-tur til.

Næste måned er det nemlig planlagt, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sammen med repræsentanter fra det danske erhvervsliv besøger Saudi-Arabien. Men turen er kommet i stiv modvind, efter flere politiske reaktioner, der mener, at turen bør aflyses på grund af landets brutalitet mod egen befolkning.

Kongehus om diktatur-tur: Ingen kommentarer

Olien
Men landet har også noget, omverdenen har brug for. Og det er olie.

- Amerikanerne lagde sig for længe siden op ad saudierne, og de er en vigtig samarbejdspartner for amerikanerne, når det kommer til energisikkerhed. De sørger for, at amerikanerne og den vestlige verden har en fornuftig forsyning af olie, fortæller Rasmus Boserup, ekspert i arabisk politik og samfund og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

Saudi-Arabien er dog også vigtig rent sikkerhedspolitisk.

- De har i mange år hjulpet amerikanerne med at holde Iran i skak. I mellemøsten har det været saudierne, som har været amerikanernes hovedsagelige samarbejdspartner på sikkerhedspolitik, og derfor har de været fredet. Derfor gør vi - os i vesten - ikke noget ved det her. Og Danmark gør ikke noget udenrigspolitisk skarpt uden, at vores store stærke allierede synes, det er en god ide.

Teenager dømt til døden ved korsfæstelse

Henrettelse af kritiker i Saudi-Arabien mødes med fordømmelse

Mangel på menneskerettigheder
I Saudi-Arabien er forholdet til menneskerettigheder lidt mere løst, og i landet kan du blive dømt til døden for blandt andet røveri, utroskab og hekseri, mens Amnesty beretter, at tilståelserne til disse forbrydelse ofte fremkommer ved hjælp af statens brug af tortur og trusler.

Derudover er kvinders rettigheder yderst begrænset. De må ikke køre bil eller på cykel, give hånd til en mand eller forlade landet uden deres mand, en kvinde kan desuden blive straffet hårdt, hvis hun har sex uden for ægteskabet, mens homoseksualitet også er strengt forbudt.

I Udenrigsministeriets rejsevejledning gør man derudover rejsende - også i forbindelse med forretningsrejser - opmærksomme på, at Saudi-Arabien udøver censur, telefonaflytning og læsning af dine emails.

- Saudi-Arabien har en rigtig dårlig historik, når det kommer til menneskerettigheder. Kvindernes rettigheder er slående dårlige, deres retssystem er enormt mangelfuldt og deres strafudmålings-system er helt skævt i forhold til vores del af verden. Men der er også en anden ting, de har været kritiseret for i mange år, og det er deres udenrigspolitik. De har haft en meget problematisk og skadelig effekt med deres målrettede støtte til alle mulige former for bevægelser og grupper, fortæller Rasmus Boserup.

Her er et overblik over nogle af Saudi-Arabiens opsigtsvækkende sager:

- Lørdag den 2. januar 2016 blev den kendte systemkritiker og religiøse leder Nimr al-Nimr henrettet ved halshugning, efter han blev anholdt i 2012. Det samme gjorde 46 andre denne dag. Henrettelsen medførte hård kritik fra flere lande, men især Iran kom i konflikt med Saudi-Arabien, efter at Irans religiøse leder opfordrede den islamiske verden til at tage afstand til Saudi-Arabien.

Ali Mohammed al-Nimr. (Privatfoto)
Ali Mohammed al-Nimr. (Privatfoto)
 

- Nimr al-Nimr's nevø Ali Mohammed al-Nimr blev dømt til døden ved halshugning og korsfæstelse i september 2015. Han blev anholdt som 17-årig tilbage i 2012 og sigtet for at have deltaget i en demonstration mod det Saudi-Arabiske styre. Ifølge menneskerettighedsorganisationer som Amnesty og Reprieve er Ali al-Nimr blevet udsat for tortur, mens han har været fængslet. Han afventer i øjeblikket at blive henrettet.

Det var i et nabolag i Beverly Hills bag disse porte, at overgrebet skulle have fundet sted. (Foto fra Google Maps)
Det var i et nabolag i Beverly Hills bag disse porte, at overgrebet skulle have fundet sted. (Foto fra Google Maps)
 

- Den 28-årige saudiarabiske prins Majed Abdulaziz Al-Saud blev i september anholdt i sin kæmpe store villa i Beverly Hills i Los Angeles anklaget for at have tvunget en kvindelig medarbejder til oralsex. Politiet blev tilkaldt, da naboer så en blødende kvinde forsøge at flygte over grundens godt to meter høje hegn, mens hun skreg efter hjælp. I dagene efter stod flere kvinder frem og fortalte, at prinsen havde angrebet dem i huset.

Protester mod fængslingen af Raif Badawi. (Foto: Daniel Leal-Olivas)
Protester mod fængslingen af Raif Badawi. (Foto: Daniel Leal-Olivas)

-  I Saudi-Arabien bør man ikke udtale sig kritisk om politik eller religion. Bloggeren Raif Badawi blev anholdt i 2012 for at have fornærmet islam. Han blev idømt ti års fængsel og 1000 stokkeslag for sin forbrydelse. Han modtog de første 50 stokkeslag i januar 2015. Den 32-årige bloggers kone og børn bor i Canada, hvor de har fået politisk asyl. Raif Badawi har været nomineret til Nobels Fredspris.

- I 2009 blev en Saudi-Arabisk kvinde idømt 100 piskeslag og ét års fængsel for at have haft sex uden for ægteskabet. Det var dog ikke kvindens eget valg at have sex, idet hun blev bortført af fem mænd, som mishandlede hende og voldtog hende på skift. Kvindens 'forbrydelse' blev opdaget, da hun efterfølgende fandt ud af, at hun var gravid og derfor tog på hospitalet for at få en abort - noget, der også er ulovligt i landet, og derfor blev hun anholdt. I Saudi-Arabien bruger man desuden ikke ordet voldtægt. I retlige sammenhæng kaldet det 'tvungen samleje'

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time