Nathan Paulin er en 27-årig fransk linedanser, og lørdag krydsede de 670 meter over Seinen i 70 meters højde.
Undervejs lavede han tricks og andre løjer. Han både satte sig på linen, hang fra den i begge hænder og lagde sig nej på den.
Det skriver Reuters.
Ruten strakte sig fra Eiffeltårnet til Chaillot teatret, og det var Paulin selv begejstret for.
- Det er virkelig smukt at starte fra Eiffeltårnet, sagde han
- Under min optræden mærkede jeg det slet ikke. Jeg var virkelig ikke bange for højden.
Nathan Paulin fortalte, at han havde trænet i fire år op til turen over Seinen. De fire år blev også brugt på at overkomme hans barndomsfrygt for højder.
Turen foregik på den årlige kulturarvsdag i Paris, hvor flere bygninger og monumenter åbnes op for befolkningen, selvom de normalt er lukket.
I 2019 gik franskmanden på line i Paris' forretningsdistrikt. Her gik han 510 meter i 150 meters højde.
Se billeder af Paulins tur over Seinen herunder...