Krydstogtgæster kommer hjem med særfly

100 danskere kan være på vej hjem i eftermiddag

Krydstogtskibet
Krydstogtskibet "Costa Luminosa" var fyldt med turister, heriblandt omkring 50 danskere. (Arkivfoto) Foto: Jean-Paul Pelissier/Reuters

Tidlig søndag eftermiddag letter et særfly fra Genova, Italien med strandede danske krydstogtgæster.

Det skriver DR,som har været i kontakt med Borgerservice.

Der er tale om i alt omkring 100 danskere på to krydstogtskibe i Norditalien  - Costa Luminosa og Costa Pacifica - der har fået muligheden for at komme hjem.

Se også: »Det er fuldstændig uforsvarligt«

Udenrigsministeriet har sendt en besked til danskerne ombord om, at de skal melde tilbage, hvis de ønsker at komme med flyet som letter tidligt søndag eftermiddag.

Hjemrejsen koster 2000 kroner per person, og pengene vil blive opkrævet efter hjemkomst.

Se også: Uklart hvornår de sidste danskere kan forlade krydstogtskib

47 kommentarer
Vis kommentarer