Kuldechok rammer Danmark: - Det er en helt ny kaliber

En usædvanlig hård kulde, som ikke er set i flere år, vil nu komme til landet

Danmark kan opleve nogle af de koldeste temperaturer i flere år. Polfoto: Jens Dresling
Danmark kan opleve nogle af de koldeste temperaturer i flere år. Polfoto: Jens Dresling

Selvom vinteren skulle slutte om 11 dage, ser det ikke ud til, at vejrguderne er parate til at slippe de kolde luftmasser. Nu viser prognoserne nemlig, at Danmark vil blive ramt af nogle af de koldeste i flere år.

Det bekræfter DMI . 

Ned til minus 20 grader
Selvom Ekstra Bladet i lørdags kunne fortælle om sne og slud, som vil falde over landet de kommende dage, så kan DMI nu oplyse, at der også vil komme en helt usædvanlig kulde, som sjældent er set i landet - og da slet ikke i slutningen af februar.

Når DMI måler vejrprognoserne, kigger de på luftmassen i 1500 meters højde.

Normalt bliver der talt om vintervejr, hvis målingerne viser en temperatur på under 10 graders frost.

Men i næste weekend ser det ud til, at vi kan komme under minus 15 til minus 20 grader.

- Det er en helt ny kaliber, og det ser vi utroligt sjældent, siger Martin Lindberg, vagtchef ved DMI.

Det betyder, at temperaturerne om dagen kan komme helt ned på minus 10 grader, hvilket faktisk ikke er lige så galt, i forhold til hvordan det ville have set ud, hvis vejrfænomenen var kommet i januar.

- I så fald ville vi opleve, at temperaturerne kunne falde til minus 15 eller minus 20 grader, siger vagtchefen.

Sne kan gøre det endnu koldere
Fordi kulden kommer i februar, holder solen temperaturerne oppe. Ligesom at den manglende sne er med til, at det ikke bliver lige så koldt, som man kunne have frygtet.

Men den del kan vi alligevel ikke føle os helt sikre på. For der kan meget vel komme yderligere med sne i den kommende weekend smatidig med at temperaturerne falder.

- Prognoserne er stadig lidt usikre, så vi skal tættere på weekenden, før vi kan se noget mere præcist, siger Martin Lindberg.

Koldeste i 31 år
Ifølge vagtchefen er det meget usædvanligt, at da Danmark bliver ramt af en så voldsom kulde.

- Det ser vi ikke hver vinter. Måske kun hver femte vinter, siger han.

Ifølge TV2-vejret kan kulden i næste weekend blive den koldeste i 31 år.

Men det bliver kun tilfældet, hvis temperaturerne falder til under -21 grader i de halvanden kilometers højde, hvor målingen ikke har været så lav siden den 9. januar i 1987. Her blev luftmassen mål til -25 grader.

 

1 af 2 Danmark kan opleve nogle af de koldeste temperaturer i flere år. Foto: Thorleif Ravnbak
2 af 2 Danmark kan opleve nogle af de koldeste temperaturer i flere år. Polfoto: Jens Dresling
354 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere