Kun få steder skal man være alene på hospital

Selv om pårørende passer på stiger infektionstallene i takt med antal besøgende

Hvis man ikke kan have sin nærmeste med, kan hospitaler være virkelig skræmmende, siger formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt. Foto: PR.
Hvis man ikke kan have sin nærmeste med, kan hospitaler være virkelig skræmmende, siger formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt. Foto: PR.

I foråret måtte døende patienter ligge på hospitalet uden at være omgivet af deres kære. Den situation var så grum og hjerteskærende, at man fra myndighedernes side vil gøre alt for ikke at havne der igen.

Virkeligheden er dog, at antallet af coronasmittede i Danmark stiger markant fra dag til dag og med det også antallet af indlagte.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er altafgørende for både unge og ældre at man kan have en støtteperson med på hospitalet. Foto: Shutterstock
Det er altafgørende for både unge og ældre at man kan have en støtteperson med på hospitalet. Foto: Shutterstock

Sundhed Tjek listen: Alt for mange patienter på gangene  

Men som det er nu, er det kun på afdelinger med særligt sårbare patienter, at man ikke kan medbringe pårørende. Her er det de enkelte hospitaler og de enkelte afdelinger, der selv træffer de beslutningerne.

– I forbindelse med blodprøvetagninger kan det også forekomme, at pårørende af hensyn til den syges sikkerhed og for ikke at komme til at stå for tæt kan blive bedt om at blive uden for, oplyser kommunikationschef for Amager og Hvidovre Hospital, Hanne Alsbirk.

Hun tilføjer, at det dog ikke gælder for børn eller for demente og andre med brug for støtte.

Alsbirk forsikrer på vegne af hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv, at der heller ikke på nuværende tidspunkt er risiko for øgede, generelle Corona-stramninger på hospitalerne.

Var selv på hospital
– For ca. 14 dage siden var jeg indlagt sammen med min kæreste, og jeg er da taknemmelig for, at det kunne lade sig gøre. Alle er lidt angste for hospitalsophold, og hvis man så ikke kan have sin nærmeste med, kan det være virkelig skræmmende, siger formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt.

Fredag d. 25. september udsendte Styrelsen for patientsikkerhed præciseringer vedr. pårørendes adgang til hospitaler under det nuværende Corona-smittetryk.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Børn må fortsat gerne have forældre med på hospitalet. Foto: Jacob Ehrbahn
Børn må fortsat gerne have forældre med på hospitalet. Foto: Jacob Ehrbahn

Sundhed Supersygehuse har kurs mod fiasko  

Gælder ikke børn og døende
– Hospitalerne følger Styrelsens retningslinjer, men det kan naturligvis ikke udelukkes, at et hospital for at dæmme op for en eksploderende smittekæde og et vildtvoksende smittetryk lokalt kan lukke helt af for pårørende i en periode. Men generelt er det sådan, at en patient har ret til og krav på at have en pårørende hos sig. Den pårørende må som hovedregel ikke være der om natten, og det skal være den samme person hele tiden. Familiemedlemmer kan altså ikke skiftes til at være støttepersoner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Terminale patienter skal ikke dø alene. Foto: Polfoto
Terminale patienter skal ikke dø alene. Foto: Polfoto

I dag ligger ansvaret for overbelægningen på de danske sygehuse hos denne mand. Men Magnus Heunicke (S) vil ikke stå på mål i sagen. Foto: Philip Davali Sundhed Minister tavs: Manglende senge koster liv  

Christoffer Buster Reinhardt tilføjer, at al forskning for længst har påvist, at mængden af infektioner stiger i takt med mængden af besøgende.

Reglerne om begrænsning af pårørende på hospitaler gælder ikke for børn og for terminale patienter.

16 kommentarer
Vis kommentarer