Kunde blev svinet til af Thansen: 'Find nogle andre at tage røven på'

Lasse blev kaldt 'lille hund' og beskyldt for snyd af Thansen. Her fortæller han hele historien om hvad der skete

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

Ekstra Bladet kunne tidligere i dag fortælle historien om Lasse, der modtog en sviner af Thansen i Silkeborg, efter at have givet butikken en negativ anmeldelse 1. maj.

Senere måtte han opleve, at blive kaldt 'en lille hund' i et svar fra butikken. Ifølge Thansen blev svaret skrevet af den tidligere butikschef, der i dag er fyret.

- Grundet en procedurefejl var hans adgang til thansen.dk Silkeborgs Facebook side ikke blevet slettet. Og hans svar er foretaget EFTER hans bortvisning, lyder forklaringen fra Thansen.

Ekstra Bladet har efterfølgende været i kontakt med Lasse, der nu fortæller hele historien om hvad der skete, da han besøgte butikken i Silkeborg, for at reklamere over et ødelagt dæk:

'Jeg vil gerne starte med at understrege at reklamationssagen var blevet klaret og afsluttet til fuld tilfredshed i samarbejde med T-Hansen. Dog udenom Silkeborg-afdelingen.

Jeg har intet udestående med T-Hansen som butik, men som reaktion på den personlige sviner jeg modtager på min dårlige anmelde på Facebook (en måned efter sagen reelt set er ude af verden) syntes jeg at jeg ville dele dette komiske vredesudbrud, som pågældende person i T-Hansen kom med', skriver Lasse i en mail til Ekstra Bladet og fortsætter:

'Debatten om hvorvidt skaden på det nye dæk kan betragtes som en reklamation eller ej, er egentlig ikke årsagen til at jeg skrev en dårlig anmeldelse af T-Hansen Silkeborg.

I må finde nogle andre at tage røven på
Jeg skrev den dårlige anmeldelse som en reaktion på den attitude vi blev mødt med af butikkens leder. Han mente at skaden var sket fordi bilen havde ramt en kantsten, det mente vi ikke. Det er selvfølgelig helt fair at vi var uenige om hvordan skaden opstod, men stik imod butikschefens udlægning af situationen, følte vi at han optrappede stemningen.

Han bad os om at 'finde nogle andre at tage røven på', hvorefter jeg pænt spurgte ham, om vi ikke skulle snakke til hinanden i en ordentlig tone. Det skulle vi åbenbart ikke for han fortsatte med samme fjendtlige attitude, hvilket ledte til en lettere ophidset diskussion, som endte med at butikschefen gik sin vej i raseri med ordene. 'I må finde nogle andre at tage røven på'. 

Det er her at kæden springer af for mit vedkommende og udløser en dårlig anmeldelse på Facebook. Selvfølgelig kan vi være uenige, men denne situation kunne være håndteret langt bedre i første omgang.

Ingen sure miner
Efter ovenstående hændelse kontakter vi en anden T-Hansen afdeling, som løser problemet uden sure miner.

Jeg kontakter i forbindelse med ovenstående hændelse ledelsen i T-Hansen for at informere om den dårlige behandling vi modtog i butikken & så var der ikke mere i den sag. Ikke indtil jeg en måned efter episoden modtager dette personlige angreb via min dårlige anmeldelse.

Jeg finder det yderst grinagtigt at vedkommende som skriver denne sviner har følt sig nødsaget til at gå direkte efter min kæreste og jeg på baggrund af en uenighed over en reklamationssag.

Som sagt har jeg intet udestående med T-Hansen som butik og min korrespondance med T-Hansens øvrige ledelse omkring førstnævnte hændelse er håndteret yderst professionelt', skriver Lasse. 

 

Du kan læse den tidligere historie om sagen - HER.

 

54 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere