Kunder 'amok' over prisfejl i webshop: Nu siger ejeren fra

Webshoppen TrendyLiving er endt i shitstorm efter en prisfejl på en skumbåd, men nu har ejeren fået nok, og han langer ud efter de vrede kunder

Foto: TrendyLiving.dk
Foto: TrendyLiving.dk

Selv de mest simple fejl kan ende i en shitstorm på de sociale medier.

Det må webshoppen TrendyLiving.dk sande efter en prisfejl mandag aften. Normalt koster en skumbåd fra legetøjsmærket 'bObles' 799 kroner, men ved en fejl kostede den pludselig 199 kroner.

Det skriver BT.

Og så gik det ellers stærkt. På bare en time fik webshoppen 450 ordrer på den billige skumbåd, men så gik det op for virksomheden, at den var gal.

Derfor annullerede Trendyliving.dk alle ordrer til den alt for billige pris, og så startede shitstormen på Facebook og ikke mindst Facebook.

Ekstra Bladet har talt med indehaver Jacob Friis-Christensen, der oplyser, at de har fået en masse henvendelser og klager på diverse sociale medier og trustpilot.

Simpel fejl!
Efterfølgende har Ekstra Bladet været i kontakt med indehaver af TrendyLiving.dk, Jacob Friis-Christensen. Han fortæller, at den simple fejl er opstået, fordi en medarbejder har trykket på et ettal i stedet for et syvtal.

- Vi har lavet en simpel fejl, hvor vores medarbejder skulle opdatere en masse varer. Det er en helt basal fejl, som kan ske for enhver. Vi har over 17.000 varer inde på siden, og sådanne fejl vil ske i ny og næ

- I løbet af en time bliver der så solgt over 450 styks, hvilket er helt unormalt. På en mandag aften ville vi maksimalt sælge en. Måske endda ikke nogen. Derfor meddeler vi vores kunder om, at der er sket en beklagelig fejl, som vi er kede af, siger Jacob Friis-Christensen til Ekstra Bladet.

Ifølge indehaveren er fejlen af sådan en karakter, at den er åbenlys for enhver, og derfor vælger de at annullere handlerne.

Tæsk bag skærmen
Derfor har de nu tilbudt folk en rabatkode på 15 procent, som folk kunne bruge i to dage, men heller ikke det er godt nok. Kritikken griber om sig,og det frustrerer indehaveren.

- Der sidder en 5-8 stykker og spreder den her kritik på Facebook, Trustpilot og andre medier. Det griber om sig, og skader vores virksomhed, og det synes jeg ikke er ok. Vi har jo ikke gjort de her folk noget ondt, men de kan bare ikke få lov til at købe den her skumbåd for 199 kroner. At de så vælger at male fanden på væggen og rakker os ned, det synes jeg godt nok er uhøfligt, siger Jacob Friis-Christensen til Ekstra Bladet.

Han understreger dog, at det er i orden, at kunder brokker sig, hvis der er sket noget kritisk. Men i dette tilfælde vurderer han, at kunderne er blevet behandlet helt fair.

- Der er rigtigt mange gode ting ved de sociale medier, men de har også givet den enkelte bruger enormt meget magt. I nogle tilfælde kan de blive brugt som en trussel, og det synes jeg bare er forkert. Du kan jo nemt sidde bag din skærm og gå løs på virksomheder som vores, siger han til Ekstra Bladet.

202 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere