Kunder gennemblødt af afføring i shoppingcenter

Julestressen blev til panik, da det begyndte at sprøjte med brunt spildevand

Forhåbentlig har de også fået fjernet lugten. Foto: Peter Wixtrom/Aftonbladet
Forhåbentlig har de også fået fjernet lugten. Foto: Peter Wixtrom/Aftonbladet

Julefreden blev brudt, da et kloakrør sprang i shoppingcenteret Farsta Centrum i Stockholm.

Det sprøjtede ud med spildevand fra det ødelagte rør - og det var ikke kun væsker, der ramte kunderne.

Det skriver både svenske Expressen og Aftonbladet.

- Jeg fik meget vand på og blev gennemblødt fra top til få. Der var også klamme klumper i vandet, siger 58-årige Yvette Häggqvist, som er en af de uheldige kunder, til Expressen.

Det skete fjerde søndag i advent efter klokken 16 i en burgerrestaurant i shoppingcenteret, hvor cirka 20 blev overdænget med brunt, stinkende vand.

Yvette Häggqvist stod selv og ventede på sin mad i burgerrestauranten, da hun pludselig kunne mærke, at noget vådt sprøjtede, og hun kunne se, hvordan alle begyndte at løbe.

- Jeg var sandsynligvis en af ​​dem, der fik mest ud over mig, fordi jeg sad lige under røret, siger hun til Expressen.

De uheldige kunder, der fik det ildelugtende spildevand over sig, blev samlet i et personalerum, hvor de sad i mere end en time, indtil de fik noget rent tøj fra en butik i centeret at tage på.

For at gøre ordentlig rent - og ikke mindst fjerne lugten - lukkede alle forretninger i centeret med undtagelse af en Coop-forretning.

Det var den dårligste dag, shoppingcenteret kunne blive ramt af sådan en 'lortesituation', da der var fyldt med mennesker, der gjorde deres juleindkøb.

Mandag skulle alle butikkerne være åbne igen, og de sidste julegaver inden juleaften kan dermed nå at blive købt, så de kan ende under juletræet.

1 af 3 Det var et stort arbejde at gøre rent efter det ødelagte rør. Foto: Foto: Peter Wixtrom/Aftonbladet
2 af 3 Og så lige midt i maden ... Foto: Foto: Peter Wixtrom/Aftonbladet
3 af 3 Forhåbentlig har de også fået fjernet lugten. Foto: Peter Wixtrom/Aftonbladet
115 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere