Legetøjs-diller ruller med jævne mellemrum henover landet som en landeplage. Lige nu taler alle de unge om de såkaldte squishies.
Men Miljøstyrelsen har undersøgt en lang række eksemplarer af legetøjet, og nu viser det sig, at de er propfyldte med gift og farlige kemikalier.
Hos Fætter BR, hvor man blandt andet har solgt squishies, har man valgt at rive alle udgaverne væk fra hylderne og gemt dem på lageret i papkasser.
Og det vækker harme hos kunderne.
- Før I sagde det, havde jeg slet ikke hørt noget om det.
- Vi har fire derhjemme lige nu, men det er kun, fordi vi ikke er nået længere. Jeg synes simpelthen, at det er mange penge at betale for meget lidt, siger Christina Gottschalck, der er i BR med sin tre år gamle datter, Clara.
Populært legetøj trækkes tilbage: - Lad være med at købe nye
Modbydeligt
Bo Knudsen er egentlig ikke i Fætter BR i dag for at købe legetøj. Men har bestemt en holdning til, at der bliver solgt legetøj fyldt med gift.
- Det modbydeligt, at der kan være sådan nogle ting i børnelegetøj.
Legetøjet er solgt i BR, Føtex og Kvickly samt wish.com.
Hvor stor et ansvar bærer I selv?
'Vi har fulgt de gældende regler og testet produkterne indenfor de sikkerhedsstandarder, der ligger', skriver TOP-TOYs nordiske kommunikationschef Liselotte Gjerdrum Carlsen en mail til Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kirsten Blume, 43 år, underviser, Lyngby og datteren Anna på 8 år
- Jeg er faktisk ikke så overrasket, når det skal produceres så billigt som muligt.
- Man læser jo tit om, at der er mange usunde ting i alt, hvad vi omgår os med.
- Men det er enormt skræmmende, at der ikke er en bedre sikkerhed i de produkter vores yngste omgås med.
Anna er heldigvis ikke helt vildt med squishies.
- Jeg prøvede en af min veninders, og jeg synes egentlig bare, at den var lidt underlig at røre ved.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Christina Gottschalck, 34 år, studerende, København N og datteren Clara på 3 år
- Man har kunne købe dem i alle de etablerede steder, så jeg er meget overrasket.
- Det er jo som regel butikker, man har fuld tillid til, siger Christina Gottschalck.
Men nu er der lange udsigter til, at datteren Clara får fingrene i flere squishies.
- Claras fætter har over 200 af dem, og Clara vil også gerne have flere, men det kommer hun så ikke til at få.
- Jeg havde ikke tænkt over, at de kunne være giftige, men jeg havde da lagt mærke til, at de lugter eller dufter kraftigt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Bo Knudsen, 47 år, låsesmed, Næstved
- Jeg tænker, at produkterne formentlig kommer syd fra, så det er nok derfra, at der er så mange giftstoffer i dem.
- Særligt når jeg skal ud og købe noget legetøj igen som gave, vil jeg holde mig fra den slags.
- Mine drenge er store nu, så jeg køber ikke så meget legetøj, men det er i den grad noget, jeg vil tænke over.
*
Forbrugerrådet Tænk: Der er ikke styr på kemien
Hos Forbrugerrådet Tænk Kemi er man en form for vagthund, der er til for at vejlede forbrugerne.
- Det er bekymrende, når Miljøstyrelsen går ud og siger, at der en risiko ved at have de her produkter, siger Christel S. Kirkeby, projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi
- Man burde kunne stole på, at det legetøj, man køber i butikkerne, ikke er farlige.
Situationen er et godt billede på, at importørerne åbenbart ikke har styr på, hvilken kemi der i produkterne.
- Der er det særlige ved de her legetøjs-diller. Når der kommer så stor en efterspørgsel på en vare, betyder det også, at der slet ikke er tid til at få styr på, hvilken kemi der er i produktet. Det er uholdbart.
- Vi så rigtige gerne, at der var en varedeklaration på legetøj, så man selv kan tage stilling til, hvad man køber.
Falske reklamer skal advare mod farlig elektronik på nettet
Det skal du gøre
Hvis man selv har været ude og investere i en squishy, er der heldigvis råd.
- Har man købt en af de 12, der er blevet testet, kan du få pengene tilbage.
- Har man købt en, der ikke er blevet testet, anbefaler vi, at man går ned til den butik, hvor den er købt og høre, hvordan de forholder sig til det.
Herunder kan du se de testede squishies, som altså nu alle er ulovlige: