Kunder raser: Stofa blev ramt af kæmpe nedbrud

Det var især telefoni, der var ramt

(Arkivfoto: Jens Dresling)
(Arkivfoto: Jens Dresling)

Opdatering klokken 12 onsdag: Telefoni, SmartTV og WebTv virker igen nu, skriver Stofa

__________________________________________

Teleudbyderen Stofa har siden tirsdag eftermiddag haft store problemer med at udbyde SmartTv, digitale tjenester via fjernsynet og telefoni. Det fortæller Henrik Eske, der er kommunikationspartner i Stofa.

- Det er en rigtig dum situation, for det gør desværre også, at vi ikke kan sende emails eller sms'er ud til vores kunder om selve situationen. På den måde er vi ramt dobbelt, siger han til Ekstra Bladet.

Flere læsere har henvendt sig til Ekstra Bladet, fordi de ikke har kunnet forstå, at de ikke får noget at vide fra Stofa.

- Jeg ville ringe til Stofa, men jeg kunne ikke finde deres telefonnummer, fordi deres hjemmeside var nede. Så nu må jeg blive opdateret via deres Facebook-side, siger Henriette Petersen fra Sydjylland.

Hun har ikke Stofa som teleudbyder, men der er store problemer med hendes tv.

- Så nu har jeg rodet lidt i haven i stedet. Det er frustrerende, for det er ikke første gang, det sker, siger Henriette Petersen.

Ikke den eneste
Henriette Petersen er ikke ene om at være utilfreds. På Stofas Facebook-side vælter klagerne ind:

- Stadig ikke i orden, skriver en fra Ballum.

En anden skriver: 'En opdatering ville være på sin plads'.

- Vi forsøger så vidt muligt at opdatere vores hjemmeside, og hver gang vi hører nyt, skriver vi det på Facebook. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det er uheldigt, hvis nogle af vores kunder ikke har Facebook-profiler, men vi har simpelthen ikke mulighed for at sms'e dem lige nu, siger Henrik Eske.

Han fortæller yderligere, at det formentlig er alle kunder, der er ramt. Det hæmmer dog ikke deres forbindelse på almindeligt tv og internet.

Kan vare længe endnu
Kommunikationspartneren fortæller, at det formentlig er en fejl med softwaren, der er skyld i hele miseren.

- Problemet er så yderligere, at vi har haft svært ved at lokalisere selve fejlen, fordi der er sket en kædereaktion, som bare har udviklet sig, siger Henrik Eske.

Han fortæller videre, at alle folk har været i gang med at udbedre fejlen.

- Vi har også kaldt vores leverandør i gang, siger Henrik Eske.

Lige nu er det uvist, hvornår alt kører som normalt, men Henrik Eske mener, at det bliver en gang i dag.

1 af 2 (PR-foto)
2 af 2 (Arkivfoto: Jens Dresling)
21 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere