Annonce:
Annonce:

Kunderne raser: Sidder otte timer i kø

SAS' kundeservice er lagt ned af vrede danskere, som vil vide, hvad der sker med deres sommerferierejser

Se det ske: SAS-piloter strejker, og det medfører mange aflysninger i Københavns Lufthavn.
Annonce:
Følg Samfund

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

I år skulle det endelig være.

Efter to års coronapause skulle danskere i hobetal igen valfarte til sydens sol, men for mange har den længeventede ferie udviklet sig til ét stort rejsekaos.

SAS meddelte mandag, at piloterne gik i strejke. Det betyder, at tusindvis af danskere er berørte af aflysninger. Alene onsdag ventes 30.000 flyrejsende at blive berørt af godt 250 aflysninger. Nu hagler kritikken ned over flyselskabets kundeservice, som slet ikke kan følge med de mange opkald.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Vrede kunder sidder timevis i kø på at få svar på, hvad de skal gøre, fordi deres fly er aflyst. Screendump Facebook
Vrede kunder sidder timevis i kø på at få svar på, hvad de skal gøre, fordi deres fly er aflyst. Screendump Facebook
 

Lange ventetider
Der er nemlig voldsomme ventetider på at komme gennem til kundeservice, hvilket kun gør frustrationen over rejsekaosset endnu større for flere rejsende, som raser mod SAS på selskabets Facebook-side og Trustpilot.

Ekstra Bladet har talt med flere kunder, som er rasende over SAS' 'elendige kundeservice'. De ønsker ikke at stå frem i artiklen.

Annonce:

På Trustpilot skriver en bruger dog eksempelvis om problemerne med lange ventetider:

'SAS har den mest elendige kunderservice. Medarbejderne kan ikke svare på de spørgsmål man har. Jeg brugte 7 timer i telefonkø og da jeg snakkede med en medarbejder kunne de ikke engang hjælpe mig med at finde en løsning på at mit fly var aflyst', skriver Esther Jespersen natten til onsdag.

Andre skriver på SAS' Facebook-side, at de har ventet i op til otte timer på at komme gennem i telefonen. Mange har efter den lange ventetid ikke kunnet få svar på spørgsmål om, hvornår de så kunne blive ombooket til.

Dermed står tusindvis af danskere uden svar på, om eller hvornår de kan komme på en længeventet sommerferie.

Artiklen fortsætter under billedet ...

På anmeldelsessiden Trustpilot vælter det ind med vrede kunder. Screendump Trustpilot.
På anmeldelsessiden Trustpilot vælter det ind med vrede kunder. Screendump Trustpilot.
 

Kan blive meget værre
Der er udsigter til, at problemerne kan blive endnu større. SAS-strejken kan således fra midnat udvides.

Annonce:

Når 200 flymekanikere under Dansk Metal som varslet går i sympatistrejke, kan det ramme de SAS-fly, der ikke er ramt af piloternes strejke.

De skal nemlig serviceres hvert tredje døgn, skriver DR. Ifølge SAS har selskabet fundet en løsning, så flyene bliver serviceres i andre lufthavne.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra SAS, men de er endnu ikke vendt tilbage.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: