Kundeservice-kaos hos event-gigant

I månedsvis har det for et utal af danske kunder været praktisk talt umuligt at komme igennem til Ticketmasters kundeservice

Dorthe Brænder Lilliendal har i dagevis forsøgt at komme igennem til Ticketmasters kundeservice. Og hun er ikke den eneste. Privatfotos
Dorthe Brænder Lilliendal har i dagevis forsøgt at komme igennem til Ticketmasters kundeservice. Og hun er ikke den eneste. Privatfotos
Følg Samfund

Har du også problemer med Ticketmaster? Tip journalisten her.

Over hundrede opringninger. Og stadig intet svar.

Sådan er situationen lige nu for Dorthe Brænder Lilliendal, der med efterhånden stigende desperation forsøger at komme igennem til Ticketmasters kundeservice.

For hende - og utallige mange andre danske kunder - er det nemlig umuligt at få hjælp, hvis man har problemer med eksempelvis købte billetter.

- Jeg har prøvet at komme igennem til kundeservice i en uge efterhånden, fortæller Dorthe Brænder Lilliendal.

- Enten kan jeg slet ikke ringe op, eller også sidder jeg i kø i timevis, ofte som nummer to i køen. Så det virker ikke til, at der overhovedet er nogen, der sidder og tager opkaldene. En gang sad jeg i kø i halvanden time, og så blev jeg bare smidt af, fortsætter hun.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Dorthe Brænder Lilliendal håber, hun kan komme igennem til Ticketmaster, inden det er for sent. Privatfoto
Dorthe Brænder Lilliendal håber, hun kan komme igennem til Ticketmaster, inden det er for sent. Privatfoto
 

Stået på i månedsvis
Tager man et kig på Trustpilot, er det tydeligt, at Dorthe ikke er alene. Utallige kunder har efterladt utilfredse anmeldelser med den begrundelse, at de ikke kan komme igennem til event-giganten.

De mange vrede anmeldelser går helt tilbage til starten af året. Problemet ser altså ud til at have stået på i minimum seks måneder.

'142 ubesvarede opkald og tre timers kø. Kamp-umuligt at komme igennem til deres kundeservice,' skriver en bruger eksempelvis.

'Jeg har nu i en måned forsøgt at ringe til jer, da mit problem kræver, at jeg ringer til jer. Men der er altid optaget,' skriver en anden.

For Dorthe Brænder Lilliendal startede billet-helvedet, fordi en billet til årets Roskilde Festival, som hun købte for over to år siden i gave til sin søn, er gået tabt.

Billetten - som har kostet den 50-årige mor 2279 kroner - er nemlig tilknyttet en mail, der ikke eksisterer længere. Derfor kan Dorthe ikke længere tilgå den eller logge på sin Ticketmaster-profil.

- Jeg skal bare have dem til at sende mig billetten. Men jeg kan ikke komme i kontakt med dem, hverken på telefon eller mail. Det er fuldstændig umuligt, fortæller hun.

Skyldes corona
Når man sender en mail til Ticketmasters kundeservice, bliver man mødt af et autosvar, der oplyser, at de lange ventetider skyldes corona.

'Grundet covid-19 har vi i øjeblikket rigtig mange henvendelser til vores servicecenter både pr. mail og på telefonen. De mange henvendelser giver ekstraordinær lang ventetid, og i visse tilfælde vil du endda blive mødt af en optaget tone,' lyder det i mailen.

Skal man tro de mange anmeldelser på Trustpilot, skal Dorthe Brænder Lilliendal nok ikke regne med at komme igennem til Ticketmaster lige foreløbig.

Lykkes det hende ikke at få fat på event-giganten, er billetten, sønnens festivaltur og de 2279 kroner gået tabt.

- Det er enormt frustrerende, at man ikke kan få hjælp til billetter, som man har købt i dyre domme. Det er simpelthen utilstedelig dårlig service og slet, slet ikke i orden.

- Jeg bliver da arrig. Og jeg kan se, at jeg jo ikke er den eneste, siger hun.

Ekstra Bladet har forsøgt at få et interview med Ticketmaster. Vi vil blandt andet gerne spørge, om det er et udtryk for manglende rettidig omhu, at corona her over to år efter pandemiens udbrud øjensynligt kan volde dem så mange problemer.

Vi vil ligeledes høre, om de selv mener, at de yder god service til deres mange kunder.

Ticketmaster vendt i første omgang ikke tilbage på vores henvendelse, men har efter artiklens publicering sendt følgende mailsvar:

'We are seeing record demand for events and subsequent enquiries. Our Fan Support team is rapidly hiring to keep pace with the volume and greatly appreciate fans' patience as the team works to minimise wait times'.

Har du også problemer med Ticketmaster? Tip journalisten her.

Fanget i billethelvede

I månedsvis har det for et utal af danskere været praktisk talt umuligt at komme igennem til Ticketmasters kundeservice.

Her kan du finde flere historier om kundernes kamp mod billet-helvedet.

Kundeservice-kaos hos event-gigant

Dorthe Brænder Lilliendals billet til Roskilde Festival gik tabt, og Ticketmaster var umulige at få fat på.

Læs historien her.

Tordnede mod kundeservice-kaos: Men så skete der noget

Samme Dorthe Brænder Lilliendals problem blev først løst, da hun fortalte om det i Ekstra Bladet.

Læs historien her.

Kaosset fortsætter: Showet er i morgen - Jan og Lene har stadig ingen billetter

Jan og Lene Lundberg valgte at få deres billetter leveret med post. Det skulle de aldrig have gjort.

Læs historien her.

Jubler i bilen: Det lykkedes!

Jan og Lene Lundberg fik deres billetter i sidste øjeblik, efter at Ekstra Bladet gik ind i sagen.

Læs historien her.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind