Kunstner om fjernelse af statue i Hongkong: Det er gravskænding

Det er som at køre en tank igennem Assistents Kirkegård, siger Jens Galschiøt om fjernelse af mindemonument

Hongkongs Universitet bekræfter, at universitetet har fjernet Skammens søjle, der har stået på campus siden 1997 til minde om ofrene for massakren i Beijing i 1989. (Arkivfoto) Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix
Hongkongs Universitet bekræfter, at universitetet har fjernet Skammens søjle, der har stået på campus siden 1997 til minde om ofrene for massakren i Beijing i 1989. (Arkivfoto) Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Med fjernelsen af 'Skammens søjle' fra Hongkongs Universitet sender universitetet et klart signal til de studerende om, at man ikke må nævne massakren på Den Himmelske Freds Plads.

Det siger kunstneren bag skulpturen, Jens Galschiøt.

- De sender et signal til de studerende om, at det er slut med demokratibevægelsen, og at det er slut med ytringsfriheden i Hongkong, siger han til Ritzau.

I en pressemeddelelse natten til torsdag dansk tid bekræfter universitetet, at det har fjernet statuen, der har stået på campus siden 1997 til minde om ofrene for massakren i Beijing i 1989.

- At fjerne den svarer til at køre en tank igennem Arlington-kirkegården eller Assistents Kirkegård i København. Gravskænding er også meget ilde set i Kina, men det er reelt det, det er. Det er jo næsten et helligt monument. Alle i Hongkong kender det, siger Jens Galschiøt.

- Det er symbolet på massakren på Den Himmelske Freds Plads. Det eneste symbol, der findes på kinesisk grund. Derfor er det en skændig gerning, tilføjer han.

Jens Galschiøt fortæller, at han var meget chokeret og overrasket over at høre, at skulpturen pludselig var blevet fjernet.

Selv har han intet hørt fra Hongkongs Universitet, og natten til torsdag aner han ikke, hvor statuen befinder sig, eller i hvilken tilstand den er.

- Vi har i to måneder tilbudt dem at komme og hente den, men de har ikke svaret, siger han.

I pressemeddelelsen fra universitetet begrundes beslutningen med, at skulpturen er gammel og skrøbelig og potentielt kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Samtidig oplyser universitetet, at det aldrig har givet tilladelse til at udstille statuen på campus.

Men det er 'nonsens', mener den danske kunstner.

- Den har stået på campus i næsten 25 år, og de har selv været med til at anlægge en plads omkring den, siger han.

- Det er udelukkende på grund af en sikkerhedslovgivning, som Kina har vedtaget, og som handler om, at man ikke må kritisere Kina. Så er universitetet blevet bange, fordi der står en skulptur der og kritiserer Kina, tilføjer han.

Kina har de seneste år gradvist øget sin indflydelse i Hongkong.

Blandt andet bruges en ny sikkerhedslov ifølge demokratiaktivister og flere vestlige regeringer til at lukke munden på Kina-kritiske hongkongere.

'Skammens søjle' er otte meter høj og forestiller en række forvredne kroppe stablet oven på hinanden. Den er opført til minde for ofre under protesterne på Tiananmen-pladsen i Beijing i 1989.

- Jeg håber, at den ikke er så skadet, som vi frygter. Og så håber jeg, at jeg kan få den tilbage til Danmark og reparere den, siger Jens Galschiøt.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.