Kurdisk bryllup skaber bekymring

Sønderborg Kommune er særligt opmærksomme på mulig smittespredning efter et bryllup i Aarhus

Et andet bryllup har denne uge trukket overskrifter på grund af frygt for coronasmitte. Video: Privat

I Sønderjylland er Sønderborg Kommune netop havnet på Sundhedsstyrelsens røde liste.

Det sker efter en smittestigning i kommunen, som ifølge Aarhus Stiftstidende blandt andet kan spores tilbage til et kurdisk bryllup afholdt i Aarhus tidligere på måneden.

Her deltog flere borgere fra Sønderborg Kommune, som vendte hjem til Sønderjylland smittet med coronavirus. Det har de seneste dage betydet en stigning i antallet af smittede i kommunen, vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed.

FAKTA: Bekymrende smittetal i 64 kommuner

Størstedelen af landets kommuner registrerer et bekymrende antal smittede med coronavirus.

Det fremgår torsdag af Statens Serum Instituts daglige opgørelse over antallet af smittetilfælde i landets 98 kommuner de seneste syv dage.

Sundhedsmyndighederne har en bekymringsgrænse ved 20 smittede per 100.000 indbyggere. Kommuner vil blive fulgt nøje, hvis de overskrider den grænse.

I alt 64 kommuner overskrider torsdag bekymringsgrænsen.

Her kan du se de kommuner, der har flere end 20 smittede per 100.000 indbyggere i den seneste uge:

Ishøj: 201 tilfælde per 100.000 indbyggere.

Vallensbæk: 181.

Brøndby: 177.

Læsø: 168.

Rødovre: 165.

Hvidovre: 165.

Høje-Taastrup: 158.

Frederiksberg: 142.

Fredericia: 139.

Brønderslev: 135.

Allerød: 133.

København: 126.

Gentofte: 122.

Albertslund: 112.

Ballerup: 107.

Tårnby: 100.

Glostrup: 100.

Stevns: 92.

Aalborg: 86.

Køge: 86.

Egedal: 83.

Gladsaxe: 83.

Roskilde: 76.

Herlev: 76.

Sorø: 70.

Varde: 70.

Slagelse: 69.

Kerteminde: 67.

Aarhus: 65.

Hørsholm: 65.

Lejre: 64.

Rudersdal: 60.

Solrød: 60.

Ringkøbing-Skjern: 60.

Lyngby-Taarbæk: 52

Ringsted: 49.

Skanderborg: 48.

Esbjerg: 48.

Fredensborg: 47.

Frederikshavn: 45.

Greve: 44.

Frederikssund: 42.

Helsingør: 42.

Dragør: 42.

Kolding: 41.

Furesø: 39.

Hillerød: 37.

Gribskov: 37.

Hjørring: 34.

Faxe: 33.

Odense: 33.

Silkeborg: 31.

Rebild: 30.

Middelfart: 28.

Vejen: 28.

Holbæk: 27.

Billund: 26.

Jammerbugt: 26.

Horsens: 25.

Tønder: 24.

Vejle: 23.

Sønderborg: 22.

Odsherred: 21.

Nordfyn: 20.

Kilde: Statens Serum Institut.

Målretter indsatsen
Hos Sønderborg Kommune har man derfor øget opmærksomhed på det kurdiske miljø i den kommende tid, forklarer sundhedschef Michael Skriver Hansen til avisen.

- Den røde tråd i smitteudviklingen i Sønderborg er denne ene begivenhed, som Styrelsen for Patientsikkerhed har gjort os opmærksom på. Så nu målretter vi indsatsen i det kurdiske miljø for at sikre, at ikke flere bliver smittede.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut er der den seneste uge registreret 16 nye smittetilfælde i kommunen. I alt er 76 personer blevet smittet i Sønderborg Kommune, siden coronakrisen brød ud i marts.

Video vækker vrede
Tidligere på ugen kom et andet bryllups-arrangement i fous. En video fra et bryllup i Skovlunde har nemlig skabt stor ballade i Ballerup Kommune.

Videoklippet er lagt på Facebook af DJ Adem og viser, hvordan en stor samling mennesker danser tæt i Azuray Møde & Eventcenter. Stik imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Og det har fået borgmester i Ballerup Kommune Jesper Würzen til at politianmelde bryllupsarrangøren.

Det bekræftede Ballerup Kommune torsdag over for Ekstra Bladet.

'Jesper Würtzen ønsker ikke at kommentere sagen yderligere. Forholdet er meldt til politiet, og ifølge borgmesteren har politiet også ad flere omgange været forbi det pågældende sted.', skriver de i en mail til Ekstra Bladet.

Københavns Vestegns Politi bekræfter over for Ritzau, at det har modtaget en anmeldelse i sagen fra Ballerups borgmester.

Politiet oplyser, at sagen i øjeblikket bliver efterforsket og senere vil blive forelagt anklagemyndigheden.

Samfund Vred borgmester politianmelder bryllupsarrangør

Nye restriktioner
Efter en sommer med et lavt antal coronasmittede i Danmark er smitten taget til i løbet af efteråret.

Det fik fredag i sidste uge statsminister Mette Frederiksen (S) til at annoncere, at forsamlingsforbuddet blev sænket til 50 fra 100 personer.

Samtidig fik barer og restauranter indskrænket deres åbningstid, så der nu skal lukkes klokken 22 mod før klokken 02.

Derudover skal der bæres mundbind eller visir, når gæster ikke sidder ned.

321 kommentarer
Vis kommentarer