Kurts hemmelighed siden 2. Verdenskrig: Nu afslører han den

For 70 år siden hentede modstandsmanden Kurt Horn mistænkte stikkere og bevogtede briterne, mens han var høj på amfetamin

Kurt Horn, 90, føler sig frisk som en 16-årig. Nu fortæller han historien om dengang, han hentede mistænkte stikkere efter befrielsen. Foto: Philip Davali.
Kurt Horn, 90, føler sig frisk som en 16-årig. Nu fortæller han historien om dengang, han hentede mistænkte stikkere efter befrielsen. Foto: Philip Davali.
Følg Samfund

En mistænkt stikker marcherede frem og tilbage med et kosteskaft ved skulderen. Rundt om stod en større gruppe og grinede hånligt af den ydmygede mand.

Det var den 5. maj 1945, og gruppen af modstandsfolk ved Nyelandsvej Skole på Frederiksberg havde endelig mulighed for at lade frustrationer fra fem års besættelse gå ud over en interneret 'værnemager'.

Den 20-årige modstandsmand Kurt Horn mente ikke, at behandlingen af de mistænkte var iorden.

- Jeg kom med en stikker til Nyelandsvej og så gruppen. Jeg var meget modstander af det, som foregik, fordi man ikke skal gøre nar ad nogen, siger Kurt Horn, da Ekstra Bladet besøger ham 70 år efter befrielsen.

Kurt er i dag 90 år, men kroppen er som en 16-årig, siger han og demonstrerer med tre friske frøhop på gulvtæppet i stuen i Københavns Nordvestkvarter. Siden 2. Verdenskrig er Kurt gået stille med dørene, når snakken faldt på hans rolle i modstandskampen og dagene efter befrielsen. Men nu er han gået med til at fortælle sin historie til Ekstra Bladet.

- Da jeg var 87, fik jeg et brev fra Nationalmuseet, om at jeg var udstillet. De kendte mit dæknavn, selvom jeg aldrig har fortalt noget til nogen, siger Kurt Horn.

 

Kun tre overlevede
Tyskerne kom ud af det blå mod slutningen af 1944 og hentede størstedelen af den modstandsgruppe på Vesterbro, som Kurt Horn var med i.

- Vi var kun tre der overlevede krigen, fordi tyskerne skød resten. En kirkegårdsbetjent på Vester kirkegård har fortalt mig, at den enes fodsål lignede noget, som var ridset med en nål, så de er nok blevet tortureret, siger Kurt Horn.

Kurts kort fra modstandsbevægelsen, hvor hans blomsterbutik fungerede som informationscentral for sabotageopgaver. Foto: Privatfoto.
Kurts kort fra modstandsbevægelsen, hvor hans blomsterbutik fungerede som informationscentral for sabotageopgaver. Foto: Privatfoto.

Kurt måtte derfor straks gå under jorden. Modstandsgruppen foreslog Sverige, men Kurt kendte et sted i Roskilde, hvor han kunne bo. Der fik han farvet sit knaldrøde hår mørkebrunt og holdt lav profil indtil 4. maj 1945.

Der ligger en mand
Kurt havde fået at vide, at de skulle mødes ved Lorry på Frederiksberg, når krigen sluttede. Der stod de så, 20 modstandsfolk om aftenen den 4. maj, og fik udleveret navne på nazister og mistænkte stikkere, som skulle hentes.

- Jeg kendte kun to i min gruppe, fordi de andre var døde. Vi hentede en 5-7 stikkere, men mange steder gik vi forgæves, fordi folk var rejst, fortæller Kurt.

Interneringen af danske nazi-sympatisører og stikkere fortsatte efter befrielsen. Op mod 22.000 mennesker blev arresteret i de første dage, og omkring 400 mennesker blev dræbt og 1000 såret i kaosset. Mange navne på stikkerlisten var ukendte for modstandsfolkene, men der var en mand på Kurts liste, som han kendte.

- Han var lastbilchauffør for værnemagten og boede i samme gade som mig. Vi vidste, at han var stikker. Jeg vil ikke sige, hvad der skete med ham, men vi ringede efter en ambulance og sagde, at der lå en mand i Frederiksberg Have, siger Kurt Horn.

De fleste stikkere blev kørt til Horserød, hvor de ventede på, at deres videre skæbne blev bestemt. Kurt Horn blev ansat som vagt ved Horserød for ti kroner om dagen.

Her ses Kurt ved Horserødlejren, hvor han sammen med andre stod vagt for ti kroner om dagen. Foto: Privatfoto.
Her ses Kurt ved Horserødlejren, hvor han sammen med andre stod vagt for ti kroner om dagen. Foto: Privatfoto.
 

Vagt på amfetamin
Den britiske general Montgomery betragtes som Danmarks befrier, og den 12. maj kom han til landet. Kurt Horn så feltmarskalen på Rådhuspladsen i København, mens danskerne hyllede ham med sang, kys og flag.

De britiske tropper havde hovedkontor på Hotel d'Angleterre på Kongens Nytorv, hvor Kurt og syv andre modstandsfolk blev beordret ud for at holde vagt om aftenen den 12. maj og natten over.

På vej ind til hotellet kørte Kurt sammen med sine to onkler forbi et apotek. De ville have nogle ferietabletter, så de kunne holde sig vågne. Ferietabletter hed egentlig Mecodrin, men blev kaldt sådan, forbi man kunne køre på bilferie til Sydfrankrig uden at falde i søvn. Det var amfetamin, og kunne fås på recept.

- Jeg anede ikke, hvad ferietabletter var. Jeg tog dem bare, fortæller Kurt.

Apoteket ville først ikke udlevere det til modstandsfolkene, men da de sagde, at de skulle holde vagt for briterne, fik de pillerne. Montgomery fløj fra Kastrup klokken 17.40 den 12. maj, men den øverstbefalende brite i Danmark, general Dewing, boede på hotellet.

- Vi stod vagt fra klokken 17 til klokken 8 om morgenen den 13. maj. Der var jo hverken politi eller militær til sådanne beskyttelsesopgaver, så det gjorde vi, siger Kurt Horn.

Kurt Horn står i midten med maskinpistolen med onklerne Henrik og Frederik på hver sin side. Billedet er taget om morgenen den 13. maj på Rådhuspladsen, efter at de havde stået vagt for briterne. Foto: Privatfoto.
Kurt Horn står i midten med maskinpistolen med onklerne Henrik og Frederik på hver sin side. Billedet er taget om morgenen den 13. maj på Rådhuspladsen, efter at de havde stået vagt for briterne. Foto: Privatfoto.
 

Det var først fra den 13. maj, at politiet officielt trådte ud af modstandsbevægelsen og genopstod, som landets Rigspoliti.

Spirrende modstand i blomsterforretningen
Vagttjansen for briterne var en af de sidste opgaver i modstandsbevægelsen for Kurt Horn. En modstand mod tyskerne, som først skød op i den blomsterforretning på Istedgade i København, hvor Kurt arbejdede.

Ordrer fra ledelsen i modstandsbevægelsen blev skrevet i forretningen og lagt i en kuvert i en pult. Når modstandsfolk kom gående forbi forretningen, nikkede Kurt, som tegn på, at de kunne hente ordren.

- På dem måde fik dem, som skulle lave sabotage, besked fra ledelsen. Jeg så aldrig selv, hvad der stod på sedlerne, fortæller Kurt.

Samtidig stod Kurts mor Elly Horn og pakkede det illegale blad 'Land og Folk' ind i blomsterpapiret. På den måde distribuerede hun bladet, og tyskerne opdagede aldrig noget.

Kurts mor, Elly Horn, står til højre og pakker blomster ind ved forretningen i Istedgade. Foto: Privatfoto.
Kurts mor, Elly Horn, står til højre og pakker blomster ind ved forretningen i Istedgade. Foto: Privatfoto.
 

Våben i trenchcoat
I 1944 manglede modstandsbevægelsen et lokale til at undervise urutinerede soldater i brug og rengøring af våben. Kurt havde en lejlighed nær blomsterbutikken, som han brugte til potter og opmagasinering. Den kunne de bruge.

- Der kom en mand i trenchcoat, som havde en række våben hængende i snore under jakken. Samtidig kom der omkring otte modstandsfolk, som skulle instrueres, siger Kurt.

Flere gange i 1944 var der våbenundervisning i Kurts lejlighed. De våben, som blev skilt ad og samlet i lejligheden, var blandt andet finske maskinpistoler af mærket 'Suomi' og svenske maskinpistoler af mærket Husqvarna. Der var også engelske håndgranater på bordet i lejligheden. Selv havde Kurt en syv millimeter belgisk Browning pistol.

Modstandsbevægelsen kendte Kurt under dæknavnet Knud, og kommunisterne fik lavet falske id-papirer med dæknavnet.

Her ses Kurt Horns falske id-papir, som blev lavet af kommunisterne. Kurt var kun kendt under dæknavnet Knud i modstandsbevægelsen. Foto: Privatfoto.
Her ses Kurt Horns falske id-papir, som blev lavet af kommunisterne. Kurt var kun kendt under dæknavnet Knud i modstandsbevægelsen. Foto: Privatfoto.
 

Da tyskerne fandt frem til lejligheden, var Kurt allerede gået under jorden.

- Det var nok de torturerede folk i min gruppe, som havde fortalt om lejligheden, siger Kurt.

Mindelunden
De skuddræbte medlemmer af Kurts modstandsgruppe på Vesterbro blev fundet i Mindelunden nord for København. Der var her, tyskerne begravede de henrettede danskere, og den 5. maj 1945 fandt man 202 grave.

Et sank hans bål i 1945, hvor der både var heks og SS-flag. Foto: Privatfoto.
Et sank hans bål i 1945, hvor der både var heks og SS-flag. Foto: Privatfoto.
 

Gravene blev åbnet og de døde identificeret, mens det blev besluttet, at lave et mindesmærke for de faldne modstandsfolk.70 år efter befrielsen skal Kurt Horn ud og mindes sine kammerater, der kun kendte hans dæknavn. Det gør han hvert år.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind