Kurvet model i tårer efter 'ægte' bikini-billede

Irena Drezi ville gerne overbevise andre om, at de skal elske deres krop, som den er

Irena bruger sin krop til at sætte fokus på, at kvinder er smukke i alle former og størrelser. Foto: Privat
Irena bruger sin krop til at sætte fokus på, at kvinder er smukke i alle former og størrelser. Foto: Privat

Normalt er det de onde kommentarer, der kan få folk til at sidde og græde, men for den kurvede 22-årige model Irena Drezi forholder det sig denne gang helt anderledes.

Efter hun delte et ærligt billede af sin krop, der er en størrelse XXL, har modellen nemlig modtaget så mange søde beskeder, at hun har været helt i tårer over alle de fine ord.

Det fortæller hun i et interview med The Sun.

Tøjfirmaet PrettyLittleThing delte et billede af modellen i en sort bikini på det sociale medie Instagram, og der var hurtigt flere hundrede kommentarer at tage af.

Tænker på det positive
Irena Drezi fortæller, at efter billedet kom frem, har mange kvinder skrevet til hende, at de er meget glade for at se, at hun viser en 'ægte' krop frem i stedet for redigerede billeder.

Flere kvinder har også kontaktet modellen for at sige, at hun har givet dem mod til selv at vise sig frem i bikini.

Og selvom hun ikke har kunnet slippe helt for de negative kommentarer har den 22-årige valgt at fokusere på det positive. 

- Det fik mig faktisk til at græde. Alle de her piger skrev til mig, og de fortalte deres historier. De tænker på mig og går derefter ud i toppe uden ærmer, og de er ligeglade med at vise deres arme frem, fortæller hun.

Hjælper kvinder med selvværd
Hele oplevelsen har fået hende til at føle, at hun gør en stor forskel i det ellers polerede mediebillede.

- Det får mig virkelig til at tænke, at jeg hjælper nogle mennesker. Jeg ved præcis, hvad de går igennem, så det er meget relaterbart.

Irina voksede op i flygtningelejr og har kæmpet med en spiseforstyrrelse en stor del af sit liv. Da hun har tyndest var hun nede i en størrelse small, men hun har også været oppe i en XXXL.

Hun arbejder som fuldtidsmodel og viser sig frem på de sociale medier, hvor hun har over 141.000 følgere.

278 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere