Kvæstede Rikke på løbsk el-cykel: Tæt på at blive dræbt

Fik hjernerystelse og skal opereres i næste uge efter en hæsblæsende tur ned ad stejl bakke i Bredballe ved Vejle

48-årige Rikke  umiddelbart efter indlæggelsen på Vejle Sygehus. Privatfoto
48-årige Rikke umiddelbart efter indlæggelsen på Vejle Sygehus. Privatfoto

- Lægerne siger, at jeg kunne være blevet dræbt, hvis jeg ikke havde haft min cykelhjelm på.

48-årige Rikke fra Vejle er stadig dybt chokeret, efter at hun forleden kom slemt til skade, da hendes el-cykel løb løbsk ned ad en bakke.

Rikke pådrog sig hjernerystelse og brud på nogle ansigtsknogler under den livsfarlige og hæsblæsende køretur ned ad den stejle Hældagervej i Bredballe ved Vejle. Kvinden skal opereres i næste uge, når de værste hævelser i ansigtet har lagt sig.

- Heldigvis havde jeg min cykelhjelm på. Lægerne har sagt, at jeg kunne være blevet dræbt på stedet, hvis jeg ikke havde haft den på. Eller også var jeg endt på neurologisk afdeling med et alvorligt kraniebrud. Cykelhjelmen er da også helt flækket, fortæller den 48-årige IT-konsulent til Ekstra Bladet.

48-årige Rikke skal opereres i næste uge, når hævelserne har lagt sig i ansigtet. Privatfoto
48-årige Rikke skal opereres i næste uge, når hævelserne har lagt sig i ansigtet. Privatfoto
 

Rikke fortæller, at kæden pludselig røg af på toppen af bakken.

- Håndbremsen virkede ikke ordentligt, så jeg havde ikke mulighed for at stoppe op. Jeg kørte flere hundrede meter ned ad bakken. Jeg har fået at vide, at hastigheden var omkring 50 km/t. Det var dybt, dybt chokerende, og jeg skreg højt de sidste 10-15 meter, beretter den sygemeldte kvinde.

Da Rikke var ude af stand til at nedsætte hastigheden, valgte hun i stedet at sætte kursen mod en blød hæk i bunden af bakken. Det var meningen, at hækken skulle tage det værste tryk.

- Men jeg kunne ikke styre cyklen længere og ramte i stedet et vejskilt.

Husk hjelmen
Rikke fortæller, at hun så sent som dagen før havde sagt til sin mand, at hun hellere måtte få sin el-cykel til et forårstjek. Kæden var nemlig allerede sprunget af en gang før, og håndbremsen var heller ikke for god.

- Men det nåede jeg så ikke, kommer det tørt fra Vejle-kvinden.

Under en scanning af nakke og kraniet opdagede lægerne, at en del af øjenhulen er knækket af, og at øjet derfor er sunket en smule.

- Men det kunne være gået meget værre, og jeg vil gerne opfordre alle - børn som voksne - til at huske deres cykelhjelm, siger Rikke.

Se også: Kvinde kvæstet på løbsk elcykel

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere