Kvinde adopterede døende hund – se billederne af Chesters sidste rejse

Nicole Elliott besluttede sig for at gøre lille Chesters sidste dage til en fantastisk tid.

Nicole Elliott besluttede sig for at adoptere Chester, som var terminalt syg af kræft. (Foto: Nicole Elliott)
Nicole Elliott besluttede sig for at adoptere Chester, som var terminalt syg af kræft. (Foto: Nicole Elliott)

Da Nicole Elliott fra Georgia, USA, hørte, at en lille hund ved navn Chester var dødeligt syg af kræft, kunne hendes galoperende dyrehjerte næsten ikke klare det.

Så den unge kvinde besluttede sig for at adoptere Chester fra sit hjem på det lokale dyreværn Animal Ark Rescue. For selvom hunden ikke havde lang tid igen, insisterede hun på at gøre hans sidste rejse helt fantastisk.

Gamle Chester var på alle måder i ringe forfating, da han blev afleveret på det lokale dyreinternat. (Foto: Nicole Elliott)
Gamle Chester var på alle måder i ringe forfating, da han blev afleveret på det lokale dyreinternat. (Foto: Nicole Elliott)
 

- Jeg forsøger at give ham nogle normale hunde-oplevelser, som han måske aldrig har haft chancen for at få før, og en hel masse forkælelse, sagde Nicole Elliott til den lokale udgave af tv-stationen Channel 9.

En af de mange ting, Chester fik lov til i sinse sidste dage, var at smage en vaskeægte hotdog. (Foto: Nicole Elliott)
En af de mange ting, Chester fik lov til i sinse sidste dage, var at smage en vaskeægte hotdog. (Foto: Nicole Elliott)
 

- Indtil videre har han været ude og køre med nedrullede vindue, han har spist en hotdog, han har fået en hunde-sundae (is, red.), han har badet i mælk og havregryn, han har været med ude og shoppe en hyggelig seng, bandanaer, masser af godbidder og legetøj, fortæller den barmhjertige, midlertidige hundeejer. Især godbidderne var noget, der faldt i lille Chesters smag, for han havde en kæmpestor appetit.

Det var ikke altid til at se på Chester, at han ikke havde lang tid igen. Her er han ude og køre bil med nedrullede vinduer. (Foto: Nicole Elliott)
Det var ikke altid til at se på Chester, at han ikke havde lang tid igen. Her er han ude og køre bil med nedrullede vinduer. (Foto: Nicole Elliott)
 

Animal Ark overtog hunden fra et internat, hvor han blev indleveret af sine tidligere ejere. Ifølge dem er Chester omkring 14 år gammel.

Nicole Elliott besluttede sig for at lave en liste over de ting, Chester skal nå, før han døde. Og for at dokumentere hundens sidste rejse, oprettede hun sider på både Facebook og Instagram.

Chester nød haven i fulde drag. (Foto: Nicole Elliott)
Chester nød haven i fulde drag. (Foto: Nicole Elliott)
 

Hun planlagt en middag på en fin restaurant, en dag på stranden, og en fødselsdag, som skal holdes sammen med Chesters hundevenner på Animal Ark. Lige så længe, Chester ikke havde smerter, ville hun blive ved med at planlægge sjove ting, han kan lave, fortæller Nicole Elliott.

En af de ting, Nicole Ellitott under alle omstændigheder ville have, at Chester skulle nå, var en tur på stranden. Han viste sig at være lidt af en vandhund. (Foto: Nicole Elliott)
En af de ting, Nicole Ellitott under alle omstændigheder ville have, at Chester skulle nå, var en tur på stranden. Han viste sig at være lidt af en vandhund. (Foto: Nicole Elliott)
 

- Der er ikke noget tidsestimat for, hvor længe jeg vil være velsignet med Chesters selskab, men han har stadig nogle meget muntre øjeblikke, og han elsker at terrorisere mine katte. Han virker ikke som om, han har mange smerter, men han er langsom på grund af sin alder, sagde Nicole Elliott til den lokale tv-station.

I går lagde Nicole Elliott det sidste billede op af Chester, med den triste besked om, at han nu var død.

- Jeg er så trist over at måtte fortælle, at Chester nu har forladt denne verden. Jeg er knust, men samtidig ville jeg ikke have ønsket, at det var anderledes. Jeg holdt ham indtil hans sidste åndedrag og lidt efter det, skriver Nicole Elliott på Facebook, og fortsætter:

- Jeg fortalte ham, at det var okay at give slip, og hvor elsket han var. Jeg ved uden den mindste tvivl, at Chester døde velvidende, at han betød noget. Han kendte til kærlighed.