Kvinde brændte kærestens penis med glattejern

Et australsk par indgik en bizar pagt om, at kvinden måtte brænde sin kærestes penis med et glattejern, hvis han nogensinde var hende utro. Den pagt brød manden...

(Foto: Colourbox).
(Foto: Colourbox).

En australsk mand fortryder efter al sandsynlighed den pagt, han indgik med sin kæreste Bronwyn Parker.

Pagtet gik ud på, at hvis han nogensinde var hende utro, måtte hun straffe ham ved at brænde hans penis med et glattejern. Den unavngivne mand brød eftersigende denne pagt, hvilket har efterladt ham med skader, som kan tage to år at hele.

Bronwyn Parker fortalte ifølge Metro politiet, at hun kun havde brændt kærestens penis med glattejernet i få sekunder i den tro, at det ville give ham skader, der svarede til at blive solbrændt.

- Til at starte med, så den brun ud uden på, og ikke så slem. Det så bare ud som om, man havde kogt et stykke kød, sagde hun.

Sex & samliv - 25. dec. 2014 - kl. 12:04 TV: Sådan fik han hævn over utro kæreste

Den usædvanlige straf kom efter manden havde tilbragt en nat sammen med sin ekskæreste. Han var angiveligt for flov over episoden til at opsøge behandling, selvom hans penis både var hævet og fuld af blærer.

Dommeren kaldte sagen usædvanlig og tilføjede, at mandens penis måske ikke vil kunne fungere mere. Bronwyn Parker erklærede sig skyldig i skaden og blev idømt ni måneders betinget fængsel.

16 kommentarer
Vis kommentarer