Det, der må være enhver elastikspringers værste frygt, er sket for en 28-årig fransk kvinde.
Da hun sprang ved et populært område i Nordfrankrig, omkom hun.
Kvinden sprang ud fra 65 meters højde i et såkaldt tandemspring sammen med en mand, der menes at være hendes kæreste.
Den 32-årige mand, som også er fransk, er kommet meget slemt til skade, men overlevede, modsat kvinden.
TV: 91-årig bedstemor springer bungyjump
En talsmand fra politiet har ifølge Metro fortalt, at parret kravlede op i toppen af en kran for derefter at springe ud i det, der anses som værende et rutine tandemspring.
- Det er 65 meter dybt, og det var meningen, at de skulle springe ned med deres elastiske reb for derefter at blive trukket op igen. Men i stedet gik noget med mekanismen galt, og de ramte jorden i høj fart, tilføjer politiet.
Der er endnu ikke offentliggjort præcise detaljer om ulykken, men de folk, som undersøger den fortæller, at elastikrebet ikke gik i stykker.
TV: Lavede livsfarlig baglæns salto ned i iskold elv
Ifølge politiet er de to medarbejdere, der er ansvarlige for bungy jump-kranen i øjeblikket ved at blive undersøgt for manddrab.
- Der har tydeligvis været et problem med at fastsætte parret til rebet. Vi vil finde ud af, om det skyldes en menneskelig fejl, et problem med udstyret eller en kombination af begge, siger anklageren Sébastien Piève.
Dansker om bungy ved Victoria Falls: Det er lidt ulandsagtig
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.