Kvinde efterlyser lækker fyr fra bytur – så svarede hans kæreste

En 22-årig kvinde brugte de sociale medier til at finde frem til drømmefyren fra aftenen før. Men pludselig blev det hele meget akavet

Pippa McKinney fik en del negativ respons for at have lagt dette billede på Facebook og udstillet manden og hans kæreste. Men det preller af på den 22-årige kvinde, fordi hun ikke mener, det var hendes skyld, at fyren på billedet ikke fortalte, at han havde en kæreste. (Foto: Facebook)
Pippa McKinney fik en del negativ respons for at have lagt dette billede på Facebook og udstillet manden og hans kæreste. Men det preller af på den 22-årige kvinde, fordi hun ikke mener, det var hendes skyld, at fyren på billedet ikke fortalte, at han havde en kæreste. (Foto: Facebook)

Da 22-årige Pippa McKinney vågnede efter en bytur, opdagede hun, at hun havde nedfældet det forkerte nummer på den lækre mand, hun havde mødt aftenen før.

Den unge brite kunne ikke få ham ud af hovedet, så hun tyede til de sociale medier for at prøve at støve fyren, som hun mente kunne være manden i hendes liv, op.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Pippa McKinney lagde et billede af sin potentielle drømmefyr på Facebook. Det var ikke ham, der svarede. (Foto: Facebook)
Pippa McKinney lagde et billede af sin potentielle drømmefyr på Facebook. Det var ikke ham, der svarede. (Foto: Facebook)
 

Alt, hvad hun vidste om ham var hans navn og hvilken by, han kom fra. Og så havde hun også et billede af ham, som hun lagde op sammen med sin efterlysning.

Samfund - 2. okt. 2015 - kl. 15:40 Ups! Taber vodka for 10.000 kroner på dansk natklub

Men planen gav i dén grad bagslag, og tanken om at have fundet den eneste ene blev meget brat afsluttet for Pippa McKinney. I stedet for den lækre fyr blev hun nemlig kontaktet af hans kæreste.

- Jeg var helt paf. Jeg ved godt, at jeg kun lige havde mødt ham på en bytur, men vi klikkede lige med det samme, og jeg kunne virkelig godt lide ham. Jeg syntes, han så fantastisk ud, og han var meget venlig, vi klikkede bare, siger Pippa McKinney ifølge britiske Metro.

Pippa McKinney har skrevet sammen med den anden kvinde, som ifølge Pippa McKinney selv ikke bebrejder andre end sin kæreste. (Foto: Facebook)
Pippa McKinney har skrevet sammen med den anden kvinde, som ifølge Pippa McKinney selv ikke bebrejder andre end sin kæreste. (Foto: Facebook)
 

- Men da jeg opdagede, at han havde en kæreste, kunne jeg slet ikke tro det. Jeg blev virkelig flov, specielt da mit opslag var gået viralt. Jeg er også flov på vegne af hans kæreste, for det er ikke hendes skyld, siger den 22-årige brite.

Se også: DR-værter på live-tv: Klar, parat, knald!

Kæresten opdagede opslaget, da en veninde havde ’tagget’ hende i det. Pippa McKinney gik ind på den anden kvindes profil, og så, at hun havde et ’cover-billede’ af sig selv og den nu knap så mystiske drømmefyr. I det øjeblik gik det op for hende, at der var tale om en kæreste.

Side 9 - 1. okt. 2015 - kl. 21:00 Premiere på Kl. 9-pigen: Ups! Sendte fræk besked til fars sagsbehandler

Drømmefyrens kæreste skrev efterfølgende en privat besked til Pippa McKinney, hvor hun bad om at få at vide, hvad der præcist var sket. Det valgte hun at fortælle i så mange detaljer, hun kunne huske, og kort efter havde pigen slået op med ham på Facebook.

Efterfølgende har manden valgt at skrive en opdatering på sin egen Facebook-side, hvor han kalder det hele for et ’setup’.

- Dette er gået alt for vidt og jeg har forsøgt at forholde mig tavs, men jeg tror det er på tide at få min version… Sandheden. Hvor mange gange har den her historie lige ændret sig? Berømtheds-søger, løgner og en meget mærkelig pige, skriver den unge mand på Facebook.

94 kommentarer
Vis kommentarer