Kvinde fødte sjældne tvillinger: Seks læger foreslog abort

39-årige Rachael Prescott blev opfordret hele seks gange til at afbryde graviditeten med hendes sjældne tvillinger

Rachael Prescott oplevede både kondolencer og abortopfordringer før hun blev mor til sine to yngste børn, Charlotte og Annette. Foto: Ritzau Scanpix
Rachael Prescott oplevede både kondolencer og abortopfordringer før hun blev mor til sine to yngste børn, Charlotte og Annette. Foto: Ritzau Scanpix

Allerede før, Rachael Prescott fra Oregon havde født sine to yngste børn, tvillingerne Charlotte og Annette, blev hun bombarderet med kondolencer for de ufødte børns tilstand.

Mange kom med en hel masse råd om, at Rachael Prescott, 39, og hendes mand Cody Prescott, 32, hellere måtte begynde at forberede sig på et hav af helbredsproblemer, hvis de gik igennem graviditeten.

Forældreparret, der i forvejen havde børnene Easton og Hudson, fik at vide af lægerne, at tvillingerne formentlig skulle opereres i hjertet straks efter fødslen på grund af en medfødt hjertesygdom. Alligevel forekom det dem, at lægerne bekymrede sig mere over det faktum, at børnene formentlig havde Downs Syndrom. Hele seks gange blev de direkte opfordret til at få en abort.

Hele familien: mor Rachael, far Cody, Hudson, Charlotte, Annette og Easton. Foto: Ritzau Scanpix
Hele familien: mor Rachael, far Cody, Hudson, Charlotte, Annette og Easton. Foto: Ritzau Scanpix
 

- Informationerne om, hvordan vi skulle håndtere deres hjertetilstand blev skubbet til side af lægernes hast med genetiske tests og eventuel abort. Jeg havde lyst til at forklare dem, at jeg på ingen måde ønskede at stoppe min graviditet, men på det tidspunkt kunne jeg blot sidde i stilhed, siger Rachael Prescott til blandt andre Daily Mail og Herald Publicist. Også Media Drum World har tidligere fortalt historien om tvillingerne Charlotte og Annette.

Forældreparret blev tilbud flere tests for at komme nærmere et svar på, om børnene i maven havde Downs Syndrom, men de takkede nej, og fortalte, at de var helt ligeglade med resultaterne af den slags tests. Også selvom seks forskellige læger havde opfordret dem til at afslutte graviditeten.

Fejrede nyheden om Downs
Selv efter, at Rachael og Cody eftertrykkeligt havde fortalt lægerne hvor lykkelig hun var over den kommende familieforøgelse, blev hun fortsat mødt med deres bekymring for, at de to piger sandsynligvis blev født med Downs Syndrom.

Men præcis som de hele tiden havde forklaret samtlige læger, fortsatte Rachael Prescott sin graviditet, og for lidt over et år siden kom Charlotte og Annette til verden. Ved fødslen fik de konstateret Downs Syndrom.

Da Charlotte var et halvt år gammel, blev hun opereret i hjertet. Annette blev født helt uden de forudsete hjerteproblemer.

Ifølge britiske Daily Mail anslår den seneste forskning på området, at det kun sker i én ud af en million tilfælde, at et sæt identiske tvillinger begge bliver født med Downs Syndrom. Foto: Ritzau Scanpix
Ifølge britiske Daily Mail anslår den seneste forskning på området, at det kun sker i én ud af en million tilfælde, at et sæt identiske tvillinger begge bliver født med Downs Syndrom. Foto: Ritzau Scanpix
 

Rachael Prescott fortæller, at de fejrede nyheden, da det ved tvillingernes fødsel blev bekræftet, at de havde Downs Syndrom.

- Det blev antaget, at vi sørgede over det, men vi fik hurtigt forsikret alle om manglen på sorg og tristhed i vores hjerter, når det kommer til vores smukke, levende, livlige små piger med bankende hjerter og ekstra kromosomer, siger Rachael Prescott.

Negative bøger
Siden tvillingefødslen har Rachael Prescott brugt meget tid på at læse bøger og artikler om Downs Syndrom, og også her oplever hun, at det bliver beskrevet som noget negativt. Ofte handler det ifølge hende om at håndtere sin sorg og forskellige komplikationer.

Derfor har hun nu valgt at tale ud om sin glæde over sine to yngste børn for at forsøge at ændre på den ofte negative måde, Downs Syndrom bliver omtalt på. Hun opfordrer andre forældre til at prøve at se ud over deres børns tilstand og i stedet omfavne og elske dem for præcis dem, de er.

Lige efter fødslen fik Charlotte og Annette konstateret Downs Syndrom. Seks gange inden fødslen var forældrene blevet opfordret til at få foretaget en abort. Foto: Ritzau Scanpix
Lige efter fødslen fik Charlotte og Annette konstateret Downs Syndrom. Seks gange inden fødslen var forældrene blevet opfordret til at få foretaget en abort. Foto: Ritzau Scanpix
 

Annette og Charlotte er i dag et år gamle, og både på Youtube, Facebook, Instagram og en hjemmeside deler Rachael Prescott løbende billeder fra tvillingernes liv og udvikling. I sine stories på Instagram har hun delt flere af de seneste artikler om, hvordan hun nu står frem og vil sætte en stopper for det, hun kalder for primitive menneskerettigheder, når det kommer til Downs Syndrom.

- Vores piger tonser rundt, tager det i deres eget tempo, fniser og undersøger hver en tomme af vores dagligstue. De elsker at lege med deres storebrødre og med deres hund, Max, siger Rachael Prescott.

230 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere