Kvinde gav seddel til Philip - da han læste den fik han tårer i øjnene

- Gid der var flere som hende, siger 22-årige Philip Elmdahl efter tilfældigt møde i sporvognen med observant ung kvinde

22-årige Philip Elmdahl  havde en livsbekræftende oplevelse på vej hjem i sporvognen. (Foto: Caique Silverio).
22-årige Philip Elmdahl havde en livsbekræftende oplevelse på vej hjem i sporvognen. (Foto: Caique Silverio).

22-årige Philip Elmdahl har skåret i sig selv fra han var 12 år gammel. I dag har han været skadesfri i næsten fire måneder.

Fredag var den unge mand fra fra Göteborg på vej hjem i sporvognen. Han er belæsset med poser og pakker. Under turen lægger han mærke til, at en ung kvinde stirrer på ham. Det skriver svenske Expressen.

- Jeg havde en dårlig dag og ønskede egentlig ikke opmærksomhed. Derfor havde jeg taget en langærmet trøje på. Lægger mærke til en ung pige, som kigger på mig med et sødt blik. Jeg smiler tilbage til hende, forklarer Philip Elmdahl til Ekstra Bladet.

- Jeg undrer mig samtidig. Hvad kigger hun på? Er det mine ar på armene? Nej, jeg har jo en langærmet trøje på. Under turen lægger jeg flere gange mærke til hendes blik. Nogle gange smiler jeg til hende og nogle gange ignorerer jeg hende. Da hun skal af, går hun hurtigt hen til mig og giver mig en seddel hun har skrevet og så er hun væk, forklarer den unge svenske mand.

- Jeg når faktisk ikke at reagere. Da jeg åbner sedlen bliver jeg helt grædefærdig. Jeg får tårer i øjnene, forklarer Philip Elmdahl, der kan konstatere, at kvinden - trods hans langærmede trøje - har lagt mærke til hans ar.

Se sedlen her:

Her er sedlen som Philip modtog i sporvognen. (Foto: privat).
Her er sedlen som Philip modtog i sporvognen. (Foto: privat).

- Jeg bliver simpelthen så glad. Havde jeg ikke haft så meget at bære på, så var jeg styrtet tilbage til holdepladsen og forsøgt at finde hende igen. Jeg blev så taknemmelig for sedlen. Den styrkede mig og jeg kommer til at tænke tilbage på den, når jeg har dårlige dage fremover - eller når nogen har stirret grimt på mine ar. Jeg har fået rigtig mange spørgsmål om arrene på mine arme. Det værste er kolde og tavse stirrende blikke, som får mig til at få det dårligt, fortæller den 22-årige svenske mand til Ekstra Bladet.

Sagen er blevet omtalt flittigt i svenske medier, men Philip Elmdahl har endnu ikke fundet frem til - eller hørt fra den unge kvinde:

- Nej desværre, konstaterer han.

I Danmark fik 19-årige Victoria fra Skibby opmærksomhed på sociale medier. Hun er 'cutter' og delte modigt et bikini-billede af sig selv på Facebook.

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere