Kvinde idømt to års fængsel: - Helt grotesk

En kvinde er blevet idømt to års fængsel efter at være fundet skyldig i at have opfordret til vold ved en demonstration tilbage i januar. Retsordfører for de radikale kalder det helt grotesk

Demonstranter var mødt op ved Københavns Byret, da der blev fældet dom mod Nanna Skov Høphner.

En 30-årig mor til to er fredag blevet fundet skyldig i at have opildnet til vold under en demonstration i København tilbage i januar. Oprindeligt havde dommen kun lydt på et år, men grundet coronabestemmelsen, der gør det muligt at give dobbeltstraf til lovovertrædelser begået i sammenhæng med covid-19-epidemien.

Og det mener Kristian Hegaard, retsordfører for Radikale Venstre, er grotesk.

- Jeg tænker, at den her paragraf for coronakriminalitet aldrig skulle have været der. Jeg synes, det er helt grotesk, at man kan få dobbeltstraf, fordi man demonstrerer mod regeringen, set i forhold til hvis man demonstrerer mod noget andet.

Det er hun dømt for i byretten

Københavns Byret idømte 12. marts Nanna Skov Høpfner (NSH), to års fængsel med baggrund i hendes deltagelse i en Men In Black-demonstration forskellige steder i København 9. januar 2021.

Det er en fordobling af den ordinære straf, fordi retten fandt, at lovovertrædelserne har sammenhæng med corona-epidemien. Det er første gang en person er dømt efter 'corona-paragraffen' i en sag, der ikke knytter sig til et økonomisk lovbrud.

Her er i kort form, hvad den 30-årige mor til to børn, er fundet skyldig i:

1. Hun er dømt for under en tale for demonstranter på Rådhuspladsen at have opfordret til vold. Hun råbte fra podiet blandt andet 'Okay, er I klar til at gå rundt og smadre byen på en ikke-voldelig måde' og 'er I med? Er vi færdige med at acceptere det lort? Så lad os smadre det, venner!' samt 'Smadr det system. Tak skal I have. Fuck systemet. Fuck Mette. Fuck politi. Fuck det hele mand. Tak.'

2. Retten fandt det bevist, at hun deltog i en 'grov forstyrrelse af den offentlige orden' ved flere gange at være gået forrest i demonstrationen og efter sin tale at have medvirket til angreb med kanonslag, fyrværkeri, dåser og sten på polititjenestemænd, hvoraf ikke under 16 af dem blev ramt og flere kom til skade.

3. Hun er desuden dømt for at have undladt at efterkomme påbud til mængden om at skilles og tilskyndede andre til ny grov forstyrrelse af den offentlige orden og voldelig adfærd, idet hun i en megafon udtalte 'frihed for Danmark, vi har fået nok' og 'op i røven med dronningen'.

4. Endelig er hun dømt for at have deltaget i et opløb, hvor der blev kastet genstande mod politiet frem til demonstrationens opløsning.

5. Retten vurderer, at NSH har handlet i forening og efter forudgående aftale og i fælles forståelse med en større gruppe medgerningsmænd.

NSH er dømt og straffen til hende udmålt efter følgende paragraffer i straffeloven: 119b (punkt 2 jfr. punkt 1 og 81d, stk. 1) samt 245 stk.1 (delvis jfr. 21) samt 134a (begge jfr. 81d, stk 1.)

- Jeg har fuld tiltro til, at domstolene har vurderet, at der er opildnet til vold. Så skal man selvfølgelig have en straf for det. Det, jeg kritiserer politisk er, at det ikke kan passe, at det skal give dobbeltstraf, bare fordi det sker til én demonstration frem for til en anden, siger retsordføreren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
 

Bør laves om
Også retsordfører for SF Karina Lorentzen Dehnhardt mener, at coronabestemmelsen er blevet brugt forkert.

'Kvinden har begået nogle meget grove og uacceptable ting, som helt sikkert skal straffes. Det bliver de også. Men det var aldrig tanken, at coronakriminalitetsreglerne skulle bruges på en sag som hendes.

'Det er jo tilfældigt, at deres demonstration lige handler om coronarestriktioner, og selvom lovovertrædelserne er slemme i sig selv, er de ikke mere eller mindre slemme end hvis de var foregået ved en ungdomshusdemonstration' skriver hun i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Karina Lorentzen mener, at situationen er på kant med frihedsrettighederne. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Karina Lorentzen mener, at situationen er på kant med frihedsrettighederne. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

'Det bør vi altså lave om, for ellers bliver det jo særligt risikabelt at møde op til coronarelaterede arrangementer i fremtiden, og det synes jeg er på kant med frihedsrettighederne. At jeg synes, man i øvrigt burde blive hjemme i disse tider, er sagen uvedkommende.'

Kvinde holdt tale ved demo: Nu skal hun to år i fængsel

 

I den milde ende
Ifølge Nye Borgerliges retsordfører, Pernille Vermund, er dommen ikke for hård. Det skal have konsekvenser, når man er med til at udsætte ordensmagten for fare, mener hun.

- Nu har jeg ikke læst en domsudskrift, men når jeg læser om det, hun er tiltalt for, og de forhold, hun er tiltalt for, så tænker jeg, at det er en mild straf.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pernille Vermund mener, at dommen er på sin plads. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Pernille Vermund mener, at dommen er på sin plads. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

- Jeg tænker, at hvis man går som en del af en demonstration, der udvikler sig til at blive voldelig, hvor 16 politibetjente bliver ramt af sten, og man fortsætter med at opfordre til, at folk bliver ved, så skal man have en hård straf, siger retsordføreren.

Pernille Vermund er ikke enig i, at coronabestemmelsen er uretfærdig. For hende er det på sin plads med en hård straf.

- Jeg synes, det er meget bemærkelsesværdigt, at man tillader sig at behandle vores danske politibetjente på denne her måde, og at det så skaber et ramaskrig, at hun får den dom, hun får. Tænk, hvis man behandlede andre offentligt ansatte på den her måde. Hvis man angriber politiet, angriber man de mennesker, der skal forsvare din og min sikkerhed og den offentlige orden - og det skal have konsekvenser, afslutter hun.

Utilfredshed efter dom: - Skam jer!

Kvinden er sigtet ifbm. den demonstration, der fandt sted 9. januar i år.

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær