Se den noble redningsaktion i klippet ovenfor.
Australske Toni Doherty er blevet hyldet som en helt for sin redningsaktion af en koala, der var fanget i en skovbrand.
Det skete onsdag, beretter blandt andre australske SBS og engelske Daily Mail.
Artiklen fortsætter under billedet.
I videoen kan man se, hvordan den stakkels koala humper rundt, og at den har brændt sig på flammerne flere steder på kroppen.
Det var også det, der fik modige Toni Doherty til at tage affære.
- Koalaen var på vej direkte ind i flammerne, så jeg sprang bare ud af bilen og over til den, siger hun om redningen.
- Den var såret, og jeg tænkte kun på at redde den, tilføjer hun.
Doherty bar koalaen væk fra faren, hvorefter hun hældte vand over den og pakkede den ind i sin trøje.
Hun kunne tydeligt mærke varmen fra dyret, der skreg af smerte, hvilket overraskede Doherty, der ellers aldrig har hørt en koala give lyd fra sig.
Efterfølgende har hun modtaget hyldest på sociale medier for sin heltegerning.
Herunder kan du læse et par reaktioner fra forskellige brugere.
Heartbreaking. Hoping and praying that this precious little Koala was helped and can recover. Wildfires are truly horrific. The woman who rescued him had incredible courage and compassion.
— Linda M. Mathews (@dogmom88) November 19, 2019
when you see celebs getting awards for doing their jobs its time people like this were celebrated
— Paul Lofthouse (@paulmichelle78) November 19, 2019
Tusindvis af hektarer af koala-habitater er blevet destrueret som følge af skovbrandene, der hærger i områderne omkring delstaten New South Wales i Australien.
Koala blev efterfølgende transporteret til Port Macquarie Koala Hospital.
Her napper den sårede fyr angiveligt til lidt blade og har det efter omstændighederne godt. Skaderne er dog omfattende på særligt fødder, mave og bryst, hvorfor der skal holdes godt øje med ham.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.