Annonce:
Annonce:

Kvinde sagsøger læge for at blive født

20-årige Evie Toombes fra England sagsøger sin mors læge for uretmæssig undfangelse

Evie Toombes mener, at hvis hendes mor var blevet rådgivet ordentligt, ville hun have ventet med at blive gravid - og dermed havde Evie undgået sit handicap. Foto: Shutterstock
Evie Toombes mener, at hvis hendes mor var blevet rådgivet ordentligt, ville hun have ventet med at blive gravid - og dermed havde Evie undgået sit handicap. Foto: Shutterstock
Annonce:
Følg Samfund

Hun mener, at hun aldrig burde være blevet født.

Derfor sagsøger 20-årige Evie Toombes fra Lincolnshire sin mors praktiserende læge.

Det skriver New York Post.

Permanent handicap
Evie Toombes er født med en lidelse, der hedder lipomyelomeningocele, som er en neuralrørsdefekt eller rygmarvsbrok, som har givet hende gener hele livet.

Hendes knogler er aldrig blevet fuldt udviklet nær rygraden, hvilket har forårsaget et permanent handicap. Nogle dage er hun tilsluttet medicinske slanger 24 timer i døgnet.

Evie Toombes sagsøger sin mors læge, fordi hun mener, at hendes mor aldrig ville have fået hende, hvis lægen havde sagt, at moren var nødt til at tage folsyre inden og under graviditeten.

Angiveligt skulle den manglende folsyre under graviditeten have ført til fødselsdefekten.

Annonce:

Toombes advokat har forklaret til britisk Højesteret, at hun sagsøger, for at være 'født i ødelagt tilstand' - eller uretmæssig undfangelse. Hun ønsker millioner i erstatning for dækningen af leveomkostningerne i hendes tilstand.

Ville have ventet
Lægen, Philip Mitchell, afviser at have et ansvar for handicappet. Han forklarer, at han gav moren fornuftige råd. I følge hans advokat bliver det ofte anbefalet, at mødre tager 400 mg folsyre inden og i starten af graviditeten. Men hvis moren har en sund diæt, er folsyre-niveauet typisk på et fornuftigt niveau, også behøver man ikke tage supplementer.

- Han sagde, at det ikke var nødvendigt. Hvis jeg havde en sund diæt, behøvede jeg ikke tage folsyre, lyder det fra Evie Toombes' mor Carole Toombes.

I følge Carole Toombes ville hun have ventet med at blive gravid, hvis hun havde fået at vide, at det ville være sundt for hende og babyen at tage folsyre inden graviditet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: