Kvinde sendte besked til fremmed – nu er hun gift med modtageren

Trods en aldersforskel på 30 år faldt Kasey og Henry pladask for hinanden efter en fejlsendt sms

Kasey kom ved en fejl til at sende en sms til Henry. Tre år senere blev de gift. (Foto:: Facebook)
Kasey kom ved en fejl til at sende en sms til Henry. Tre år senere blev de gift. (Foto:: Facebook)

For tre år siden havde den dengang 53-årige Kasey Bergh egentlig opgivet håbet om at genfinde kærligheden efter sin skilsmisse.

Men skæbnen ville noget andet, da hun under en forretningsrejse kom til at sende en sms til en komplet fremmed. Det skriver St. Louis Post-Dispatch.

Kasey troede, hun havde sendt beskeden til en kollega, hvor hun spørger, om de skal mødes, fordi en tredje kollegas fly er blevet forsinket.

Dengang 53-årige Kasey ville mødes med en kollega, men kom til at sende beskeden til en fremmed. De fleste ville nok have ignoreret fejl-beskeden, men ikke 23-årige Henry. (Foto: Facebook)
Dengang 53-årige Kasey ville mødes med en kollega, men kom til at sende beskeden til en fremmed. De fleste ville nok have ignoreret fejl-beskeden, men ikke 23-årige Henry. (Foto: Facebook)
 

I stedet for den tiltænkte modtager, tikkede sms’en ind hos dengang 23-årige Henry Glendening. Og selv om han ikke kendte Kasey Bergh, valgte han alligevel at svare. I retur-sms’en skrev han, at han gerne ville have ’hængt ud’, hvis ikke han havde været på vej på arbejde.

Kasey Bergh skrev en ny sms, hvor hun undskyldte sin fejl over for Henry Glendening. En uge senere mødtes de til deres første date.

Henry fortæller det lokale medie, at han var inspireret af bogen ’The Secret’, som kort fortalt handler om, at du kan ændre dit liv ved at tænke positivt. Han følte dengang, at han var kørt sur i sit liv, både kærlighedsmæssigt og jobrelateret. Derfor ville han se, hvad der kom ud af at svare på Kasey Berghs besked. Trods deres betydelige aldersforskel faldt de straks for hinanden.

Hverken Kasey Bergh eller Henry Glendening mener, at aldersforskellen på 30 år står i vejen for deres forhold. (Foto: Facebook)
Hverken Kasey Bergh eller Henry Glendening mener, at aldersforskellen på 30 år står i vejen for deres forhold. (Foto: Facebook)
 

- Det (aldersforskellen, red.) gjorde virkelig ikke nogen forskel. Vi var tæt forbundne allerede da gennem dybere ting. Lige fra begyndelsen føltes det som om, vi var på samme bølgelængde, siger Henry Glendening til St. Louis Post-Dispatch. Kasey Bergh stemmer i:

- Jeg var helt forliget med tanken om, at jeg var single, og at jeg aldrig ville møde en fyr. Så mødte jeg Henry.

Denne sommer, i juni måned, blev parret gift.

Kaseyfandt kærligheden, selvom hun havde opgivet at lede efter den efter sin skilsmisse. (Foto: Facebook)
Kaseyfandt kærligheden, selvom hun havde opgivet at lede efter den efter sin skilsmisse. (Foto: Facebook)
 

1 af 4 Kasey kom ved en fejl til at sende en sms til Henry. Tre år senere blev de gift. (Foto:: Facebook)
2 af 4 Kasey kom ved en fejl til at sende en sms til Henry. Tre år senere blev de gift. (Foto:: Facebook)
3 af 4 Kasey kom ved en fejl til at sende en sms til Henry. Tre år senere blev de gift. (Foto:: Facebook)
4 af 4 Kasey kom ved en fejl til at sende en sms til Henry. Tre år senere blev de gift. (Foto:: Facebook)
21 kommentarer
Vis kommentarer