Kvinde siger jobbet op for at spise McDonald's-mad

Charna Rowley har droppet sit fuldtidsjob for at blive stjerne på YouTube, mens hun spiser op mod 10.000 kalorier ad gangen

Det kunne måske lyde som drømmejobbet.

Det er det i hvert fald for den unge Charna Rowley, der har sagt sit job for at filme sig selv spise mad på sin tv-kanal på YouTube.

Kvinden fra London spiser lige nu 5500 kalorier, når hun tænder for kameraet og op mod 40.000 mennesker tuner ind for at sende spise alt fra McDonald's-mad til kinesisk.

Den unikke form for video kaldes 'mukbang' og stammer fra Sydkorea, hvor folk taler til deres publikum, mens de propper sig med mad.

Drømmer om flere kalorier
Charna Rowleys plan er at komme op på at spise hele 10.000 kalorier i et måltid.

- Jeg bliver bare nødt til at vise folk, hvor selvsikker jeg er. Jeg får måske noget mad i tænderne eller rundt om munden, men folk elsker, hvor sjov jeg er. Jeg har nogle negative følgere, der siger, at jeg er fed, og at jeg ville være pæn, hvis jeg ikke spiste så meget, men dem svarer jeg bare ikke, fortæller hun til Mirror om sin karriere.

Det giver hende selvtillid at spise mad, og hun håber på, at hun snart kan leve af passionen for at spise.

Lige nu vejer hun 101 kilo, men hun går i fitness fire gange om ugen for at balancere, at hun spiser usund mad hele tiden.

Selv hendes mor er stor fan af Charnas liv som youtuber.

- Det startede som en hobby, men min mor så, at det var min passion, så hun endte med at være meget støttende. Nu synes hun, at jeg bare skal gøre det, mens jeg er ung og har muligheden.

Charnas mest sete video er indtil videre en, hvor hun spiser et kæmpe kinesisk måltid. Den er blevet set over 48.000 gange indtil videre.

98 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere