Kvinde spiller fuld på gaden: Overrasker mændenes reaktion dig?

Spansk afvænningsklinik har udgivet en video for at advare kvinder om farerne ved at drikke for meget

Her kan du se, hvordan det gik, da den 'fulde' kvinde gik på gaden i Madrid. (Video: Centro Europeo Neurosalu)

Se videoen herover artiklen

Hvordan reagerer mænd på en plakatfuld kvinde i nedringet trøje, der tumler alene rundt på gaderne i Madrid?

Det forsøger den spanske afvænningsklinik Centro Europeo Neurosalus at vise i en video, der skal advare mod farerne ved at drikke for meget alkohol.

- Det, du skal til at se, er mere end et socialt eksperiment, siger videoens instruktør i starten af klippet.

Se også: Klask i røven mest udbredt sexchikane

Herefter ses den kvindelige skuespiller, der agerer fuld, vandre rundt med en stor flaske øl klokken 17:30.

Og det er tilsyneladende noget, der tiltrækker byens mænd.

Verden på vrangen - 29. okt. 2014 - kl. 15:03 TV: Denne kvindes gåtur er ikke for sarte typer

Blandt andet forsøger en gruppe mænd at overtale kvinden til at drikke mere, selv om hun fortæller, at hun allerede har fået for meget, en mand prøver at lokke hende tilbage på hans hotel, og en frisk fyr forsøger meget insisterende at kysse hende.

Kritik på nettet
At dømme efter videoen er det usikkert at bevæge sig rundt alene i påvirket tilstand, men på YouTube mener flere, at videoen ikke viser den fulde sandhed.

- Det er noget totalt bullshit, som er redigeret, så det passer til afsenderens agenda, skriver brugeren Mitch Connor.

Samfund - 29. maj. 2015 - kl. 06:33 TV: Risikerer fængsel efter denne video

- Det er ikke et socialt eksperiment! Hvordan kan man drage konklusioner ud fra fire episoder?, tordner brugeren Mr D.

- Snyd som altid, vurderer brugeren Joao Machado.

Instruktøren siger i slutningen videoen, at den ikke er redigeret for at understøtte afvænningsklinikkens vinkel om, at det er forbundet med risiko for enlige kvinder at være påvirkede i offentligt rum.

- Ingen af scenerne er blevet redigeret. Faktisk er scener, der viser mere dårlig opførsel og fysisk misbrug, blevet fjernet fra den endelige video. For der er ingen grund til at vise det så tydeligt, lyder det fra instruktøren.

Med skjult kamera blev en kvindes gåtur gennem New York i 2014 dokumenteret. Du vil aldrig tro, hvor mange henvendelser hun fik. (Video: Hollaback)

18 kommentarer
Vis kommentarer