Kvinde vandede 'smuk' plante i to år - så opdagede hun at den var kunstig

Caelie troede, at hun pludselig havde fået grønne fingre - lige indtil hun en dag ville skifte potten

Kan du se på denne plante, at den ikke er ægte? Det kunne Caelie Wilkes ikke i de første to år, hun havde den. Foto: Facebook/ Caelie Wilkes
Kan du se på denne plante, at den ikke er ægte? Det kunne Caelie Wilkes ikke i de første to år, hun havde den. Foto: Facebook/ Caelie Wilkes

Inden du køber en plante til at pryde dit hjem, er det altid værd lige at overveje, om du egentlig kan finde ud af at passe den.

Caelie Wilkes, en mor fra det nordlige Californien, havde ikke noget valg, da hun fik en sukkulent i gave. Hendes tiltro til egne plantepasningsevner var ellers ikke helt i top, eftersom hun ikke havde formået at holde den forrige, hun ejede, i live.

Caelie Wilkes stillede sin smukke sukkulent i vinduet og gav den vand en gang om ugen.

Den holdt sig smuk, grøn og frodig, og den californiske mor tænkte, at hun nok pludselig havde fået grønne fingre.

- Hvis andre prøvede på at vande min sukkulent, gik jeg i forsvar, for jeg ville bare så gerne passe på min egen plante, siger Caelie Wilkes til BuzzFeed.

Sådan gik der hurtigt to år, indtil hun besluttede sig for at flytte sin smukke plante til en anden potte. Da hun trak den op af potten, den var købt i, gik det op for hende, at bunden var lavet af flamingo, og planten var limet fast.

Sådan så planten ud, da Caelie trak den op af potten. Foto: Facebook / Caelie Wilkes
Sådan så planten ud, da Caelie trak den op af potten. Foto: Facebook / Caelie Wilkes
 

- Jeg var i chok. Jeg grinede og jeg græd. Jeg kunne ikke tro det, siger hun, og fortsætter:

- Sukkulenter kræver ikke så meget vand, så jeg så aldrig vandet pible op.

Selvom hendes grønne fingre nu var blevet erstattet af røde ører, besluttede den amerikanske mor sig for at dele den sjove historie på Facebook. På under en uge er den blevet delt næsten 7000 gange, og i kommentarerne vrimler det med folk, der griner med Caelie Wilkes, og folk, som sagtens kan relatere til Caelie Wilkes fejltagelse.

'Det her er mig, når jeg bliver forvirret over, hvilke af mine planter der er ægte, og hvilke, der er fake,' skriver en Facebook-bruger, mens en anden skriver:

'Jeg føler din smerte ... lol.. du er ikke den eneste, der er blevet narret, at du ved det.'

99 kommentarer
Vis kommentarer