Kvinde vil have barn med et spøgelse: Hun er dog bange for at skræmme ham

30-årig kvinde hævder på britisk morgen tv 'This Morning', at hun er blevet forlovet med et spøgelse

Den 30-årige Amethyst Realm hævdede i britisk morgen-tv, at hun skal giftes med et spøgelse. Hun håber også at få barn med spøgelset. Foto: Ken McKay/ITV/REX
Den 30-årige Amethyst Realm hævdede i britisk morgen-tv, at hun skal giftes med et spøgelse. Hun håber også at få barn med spøgelset. Foto: Ken McKay/ITV/REX

Ekstra Bladet har tidligere skrevet om den britiske kvinde Amethyst Realm for cirka et år siden, da hun i det britiske morgen-tv 'This Morning' hævdede, at hun havde dyrket sex med adskillige spøgelser. Dengang berettede Amethyst om sit første samleje med et spøgelse:

- Det startede som en energi, og så blev det fysisk. Der var et tryk på mine lår og et åndedræt ved min nakke. Jeg føler mig altid sikker, forklarede Amethyst til This Morning.

Se også: Ung kvinde droppede manden: Nu har jeg kun sex med spøgelser

Her til morgen på selve Halloweens dag var Amethyst endnu engang i det populære tv-program This Morning, hvor hun afslørede og hævdede, at hun i forrige weekend blev forlovet med et spøgelse, som hun kalder for Ray. Parret skal giftes, og Amethyst vil heller ikke udelukke, at hun vil have børn med spøgelset Ray,

- Jeg er dog lidt bange for at skræmme ham, forklarede Amethyst i morges i 'This Morning'.

Det skriver flere medier heriblandt Huffington Post , Metro og New York Post

Amethyst forklarede også, at hun havde mødt sin forlovede, spøgelset  Ray under en tur til Australien tidligere på året. Og at han var rejst tilbage til England med hende i flyet. Hun påstod oven i købet, at han også var til stede i tv-studiet her til morgen.

Se også: Hun har været forelsket i togstation i 36 år: Nu er de blevet gift

Den 30-årige Amethyst fortalte også smilende, at hun er i fuld gang med at forberede det kommende bryllup med Ray. Hun tilføjer dog, at han er lidt kræsen med henblik på valg af ring.

I forbindelse med, at Ray friede til Amethyst, hævder hun, at det var første gang, at hun faktisk hørte hans stemme.

Her kan du høre og se interviewet med Amethysts Realm, som tv-programmet This Morning har lagt ud på YouTube.

66 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere