Kvinder gør op med skammen: - Det er en bevægelse

Nilgün Erdem er medstifter af kampagnen #deldinskam, som har floreret på sociale medier op til kvindernes kampdag

Nilgün Erdem er medstifter af kampagnen #deldinskam, som bliver delt flittigt på sociale medier. Hun har desuden skrevet bogen 'Pudder og Phder'. Foto: Laila Versemann
Nilgün Erdem er medstifter af kampagnen #deldinskam, som bliver delt flittigt på sociale medier. Hun har desuden skrevet bogen 'Pudder og Phder'. Foto: Laila Versemann

- Hvis du bliver mere feminist, bliver du aldrig gift.

Ordene kom fra en kurdisk kvinde til et bryllup og var rettet mod lærer og forfatter Nilgün Erdem i anledning af, at hun havde udgivet en feministisk digtsamling.

Nilgün Erdem er en af initativtagerne bag kampagnen #deldinskam, som netop nu florerer på sociale medier. Den anden er journalist Souha Al-Mersal, som også har lavet podcasten 'Skamløs' om emnet.

I anledning af kvindernes kampdag 8. marts har kvinder således kunnet dele deres oplevelser med skam under hashtagget 'deldinskam'.

Kampagnen har genereret over 150 opslag, som italesætter den skam eller udskamning, man kan opleve som især etnisk minoritetskvinde.

- Skam er noget universelt, kvinder oplever. Det er også noget, jeg har oplevet gennem mit liv.

- Det kan være over at være en veluddannet kvinde, der er selvstændig og udskammes for ikke at passe ind i en stereotype rolle som kurdisk kvinde, der skal passe kødgryderne, fortæller Nilgün Erdem til Ekstra Bladet.

- Jeg er blevet udskammet for at stikke næsen for langt frem. For at blande mig, når mænd har en samtale om politik, og for at hæve stemmen.

To kulturer
Ifølge Nilgün Erdem kan man også som etnisk minoritet opleve udskamning i forbindelse med dansk kultur.

- Minoritetskvinder er dobbeltramte i forhold til det her. Der kan være udskamning ved at tage tørklæde på eller udskamning i det offentlige rum.

- Der er den her følelse af hele tiden at bestræbe sig på at blive en del af fællesskabet, men blive udskammet lige meget hvad, fortæller hun.

#Deldinskam-kampagnen startede med at henvende sig til minoritetskvinder med rødder i andre kulturer. Den har siden hen spredt sig til også etnisk danske kvinder.

Og det er 'utroligt vigtigt', mener Nilgün Erdem.

- Der opstår oplysning mellem to kulturer, hvor man bliver klogere på, hvad det er for en skam, minoritetskvinder sidder med, og hvad er det for en skam, etnisk danske kvinder sidder med.

- Følelsen er den samme, men årsagen til, at den opstår i forskellige kulturer, er forskellig. Det, at etnisk danske kvinder har taget hashtagget til sig, har gjort kampagnen og solidariteten mellem kvinderne endnu stærkere.

Del din skam
De to initiativtagere har et klart håb for kampagnen: At den kan hjælpe kvinder med at bryde med skammen.

- Vi har set, at hvis en kvinde deler sin skam, er der flere, der tør gøre det samme. Det kan være skam over et overgreb, en skilsmisse eller over ikke at være gift endnu.

- Hvis kvinder tør tale om skammen og dele den i et trygt rum, bliver de i stand til at slippe den, siger Nilgün Erdem.

Hun mener, at kampagnen giver kvinder mulighed for at tage magten over deres egen historie på egne præmisser.

- Det at gøre krav på sin kulturelle identitet og samtidig kunne kritisere patriarkatet og de undertrykkende tendenser i den pågældende kultur er utroligt vigtigt, fortæller hun.

Det er endnu uklart, hvad næste skridt er for de to initativtagere.

- Vi ved ikke endnu, hvad der skal ske med kampagnen efter kvindernes kampdag.

- Men vi vil helt sikkert gå videre med resultatet af en succesfuld kampagne, som mere har udviklet sig til at blive en bevægelse, fastslår Nilgün Erdem.

Du kan læse nogle af initiativtagernes egne beretninger om skam herunder: