Annonce:
Annonce:

Kvinder smider sløret i protest: - Det er sjældent

En ung kvindes død i Iran har ført til protester både på gaden og på de sociale medier. Der tages nye midler i brug for at kæmpe for kvinders rettigheder i landet, fortæller lektor

I Iran er der udbrudt store protester, og kvinder brænder deres tørklæder, efter 22-årige Mahsa Amini blev anholdt og døde tre dage efter

Annonce:
Følg Samfund

'Kvinde. Liv. Frihed.'

Det var blandt de slagord, som søndag lød, da hundredvis af demonstranter var på gaden ved Teherans universitet i Iran.

Det er den 22-årige Mahsa Aminis død, som har antændt vrede mod Irans såkaldte moralpoliti og ført til protester flere steder i landet.

- Det er blevet et socialt faktum i det iranske samfund for rigtig mange mennesker, at det her er endnu et eksempel på, hvordan staten udøver vold mod kvinder, fortæller Rasmus Elling, der lektor ved Københavns Universitet og Iran-forsker, til Ekstra Bladet.

Mahsa Amini blev efter sigende anholdt tirsdag, fordi hun ikke bar sin hijab korrekt. Tre dage senere blev hun erklæret død. Ifølge politiet døde hun af et hjerteanfald.

Annonce:

En påstand, som Aminis far har pure afvist. Familien hævder i stedet, at hun blev slået af politiet. Regeringen har imidlertid nægtet, at den unge kvinde blev slået.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mahsa Aminis far har fortalt, at hun var sund, i god form og ikke havde helbredsproblemer. Foto: Iranwire/Ritzau Scanpix
Mahsa Aminis far har fortalt, at hun var sund, i god form og ikke havde helbredsproblemer. Foto: Iranwire/Ritzau Scanpix

Sjældent syn
Ifølge Rasmus Elling er den protestbevægelse, som er opstået i forbindelse med Aminis død, et af nyere tids større eksempler på et oprør, som er møntet på kvinders forhold i Iran.

- Tidligere protester har været mere spredte, men det her er noget, vi ser over mange steder i landet på samme tid. Det lader til, at det i hvert fald for den del af befolkningen, som bruger sociale medier, spiller en stor rolle, siger han.

Både på gaden og på sociale medier smider kvinder deres slør i protest, mens hashtagget #MahsaAmini er blevet et af de mest brugte hashtags nogensinde på persisk på Twitter.

- Vi ser en masse modige kvinder, der i offentligheden tager deres slør af i protest. Det har man før set enkelte kvinder gøre i små protester eller individuelt.

Annonce:

- Nu ser vi kvinderne gøre det sammen i flok, og det er sjældent, forklarer Rasmus Elling.

Protesterer på nye måder
Lektoren understreger, at det er vigtigt at have for øje, at Iran er stort land, og at det ikke er hele befolkningen, som er i oprør.

- Men det er ikke desto mindre signifikant, at vi ser de her videoer fra Iran, og der er ikke nogen tvivl om, at de videoer også bliver delt blandt iranere i Iran, på trods af at der streng kontrol med brug af sociale medier og internet, siger han.

Nogle af kvinderne i de videoer, som i øjeblikket florerer på sociale medier, går skridtet videre og klipper deres hår af eller brænder deres hijab.

- Det, det i hvert fald viser som et minimum, er, at kvinderettighedsbevægelsen hele tiden tager nye protest-teknikker og symboler i brug for at yde modstand mod det, som i hvert fald nogle iranske kvinder opfatter som et sexistisk, kvindeundertrykkende styre, siger Rasmus Elling.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den iranske avis  Hafteh Sobh skrev søndag om Mahsa Amini, som blev anholdt tirsdag, da hendes tørklæde ifølge politiet ikke sad som påbudt. Foto: Atta Kenare/Ritzau Scanpix
Den iranske avis Hafteh Sobh skrev søndag om Mahsa Amini, som blev anholdt tirsdag, da hendes tørklæde ifølge politiet ikke sad som påbudt. Foto: Atta Kenare/Ritzau Scanpix

Annonce:

Internetforbindelse afbrudt
Ifølge BBC er internetforbindelsen blevet afbrudt forskellige steder i Iran, siden nyheden om Aminis død kom ud.

Det er et greb, som de iranske myndigheder særligt har gjort brug af de seneste fem til ti år, forklarer Rasmus Elling.

- Fordi man ved, at iranerne bruger, hvis ikke de sociale medier, så i hvert fald massebeskedsteknologi som Telegram, til at koordinere protester og få nyheder, fordi at der er så meget censur i Iran, siger lektoren.

Rasmus Elling er heller ikke i tvivl om, at de iranske myndigheder vil gøre alt, hvad de kan, for at forhindre, at de seneste dages protester breder sig til en landsdækkende bevægelse og for at spinne sagen, så den ikke kommer til at handle om moralpolitiets legitimitet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: