Lad os tage kampen, Christian

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og mediedebatten efter i sømmene

Administrerende direktør i JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, præsenterede forleden Politikens nye ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen. (Foto: Thomas Borberg)
Administrerende direktør i JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, præsenterede forleden Politikens nye ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen. (Foto: Thomas Borberg)

EN NOVEMBER-SØNDAG i 1999 landede et skelsættende eksemplar af Berlingske Tidende hos avisens læsere.

’Krigsdokumenter kaster kritisk lys på A.P. Møller’, stod der på forsiden. 

Inde i avisen kunne man hen over seks sider læse historien om våbenfabrikken Dansk Industri Syndikat, populært kaldet Riffelsyndikatet, hvori A.P. Møller havde den kontrollerende aktiepost. Fabrikken solgte våben til tyskerne og tog selv initiativ til samhandlen. De danske myndigheder godkendte våbensalget på efterbevilling, men kun fordi de nødtvungent måtte bøje sig for presset fra alliancen mellem Riffelsyndikatet og tyskerne.

DET VAR EN markant afsløring skrevet af en håndfuld af avisens bedste journalister, og den fik voldsomme følger.

A.P. Møllers søn skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller blev rasende og sagde med et håndskrevet brev sit abonnement på avisen op. Derefter satte han sine aktier i Det Berlingske Officin til salg, og i sidste ende blev avisen solgt til en udenlandsk ejer.

Jeg var selv ansat på avisen dengang, og sagen gjorde et enormt indtryk på mig.

En ting var, at det var en temmelig syret oplevelse at blive solgt til den norske industrikoncern Orkla. I den anledning var der gratis Risifrutti til os medarbejdere i kantinen. Det lidt sære mellemmåltid baseret på ris, mælk og frugt var nemlig et af koncernens andre produkter.

Noget andet var skibsrederens reaktion, som kom til at stå for mig som et meget stærkt eksempel på en magthaver, der ikke ønsker sandheden frem i lyset. Journalistikken, der førte til hans vrede, prentede sig ligeledes i min bevidsthed som indbegrebet af det mod og den integritet, der er helt afgørende for en fri presse.

DER GÅR EN lige linje herfra til, at jeg i dag som journalist og redaktør lever og ånder for, at Ekstra Bladet bevarer sit bid og sin mission om at holde øje med magthaverne og uden autoritetstro går i kødet på dem, når de misbruger privilegierne.

Det er snart 17 år siden, Berlingske kom på gaden med historien, og siden er det ikke blevet lettere for medierne at stå op mod pres fra økonomiske interesser. Tværtimod er vi i dag i langt højere grad end tidligere nødt til at tænke kommercielt for at få råd til den vigtige journalistik.

Det er en daglig balanceakt for enhver chefredaktør. Forleden fik de en ny en af slagsen på Politiken. Han hedder Christian Jensen, og det var ham, der som ganske ung journalist på Berlingske fik det tip, som førte til historierne om Riffelsyndikatet. Skrevet og presset frem i avisens spalter med integritet og stædighed af samme Jensen og kolleger.

CHRISTIAN KOM meget hurtigt til tops i dansk presse; senest var han chefredaktør på Information. Måske lidt for hurtigt, hvilket kan aflæses i, at han af og til forfalder til temmelig svulstig og en anelse højtidelig tale.

Det får han til gengæld nok ingen problemer med på Politiken, hvor den slags trives, og det er heller ikke det vigtigste.

Politikens nye chefredaktør er først og fremmest til marven nøjagtigt den samme stædige journalist, som han var i 1999.

Jeg håber og tror, at han formår at holde fast. Vi har fortsat en frihedskamp at kæmpe.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere