Læge om klam 'danskerbåd': - Der kan være risiko for sygdomme

Klamme kahytter på Oslo-båden kan give både allergi og sygdomme, vurderer læge. Men for langt de fleste er det 'bare' ulækkert

Pletter på sengetøjet, sæd på væggene og bussemænd i sengene var kun nogle af de klamme tilstande, TV 2 Norge kunne afsløre. (Video: TV 2 Norge)

Mugne madrasser, sæd på væggene og pletter på sengetøjet kan være en ganske ulækker fornøjelse. Og faktisk er det heller ikke helt sundt at bevæge sig i.

Det fortæller Svend Ellermann Eriksen, ledende overlæge fra Klinisk Mikrobiologi på Aarhus Universitetshospital, efter norsk TV 2 har konstateret mildest talt klamme tilstande på Oslo-båden.

- Hvis der er mug, kan det skabe allergiske reaktioner, hvis man før har reageret på bakterien. Så kan man få astma, hævelser i hoved og hals og så videre, forklarer han i relation til den temmelig store klump mug, der er fundet på en af madrasserne på båden.

Under lagnerne på de to Oslo-både både til Danmark blev der foruden mug og sæd blandt andet også fundet krummer, pletter og hår. I et af værelserne fandt journalisterne desuden indtørrede blodpletter på sengetøjet.

Se også: Se billederne: Klamme flypassagerer hænges ud

Artiklen fortsætter under billedet...

I et af værelserne fandt norsk TV 2 en større samling af mug under lagenerne. Foto: TV 2 Norge
I et af værelserne fandt norsk TV 2 en større samling af mug under lagenerne. Foto: TV 2 Norge

Hold dig fra det klamme
Præcis som når man tager fat i et håndtag til et offentligt toilet, kan bakterier fra seng og værelse også føres videre fra person til person. Eneste forskel er imidlertid, at håndtaget ikke hænger ved hele dagen. Sengen, derimod, befinder du dig i lidt længere.

Har personen før dig derfor fejlet noget, kan du være uheldig at blive smittet, alt afhængig af hvor sejlivet bakterien er, forklarer Svend Ellermann Eriksen.

- Desto kortere tid, bakterien har været der, desto mere levende er den som udgangspunkt. Dog er nogle bakterier i stand til at være levende i lang tid, forklarer han og henviser til stafylokokker og HIV-virussen, der er henholdsvis sejlivet og dør i løbet af få minutter.

Se også: Netto i problemer: Susan fandt gul-grøn byld i mørbrad

Artiklen fortsætter under billedet...

Blodpletter var også en af de efterladenskaber, tv-kanalen kunne finde i værelserne. Foto: TV 2 Norge
Blodpletter var også en af de efterladenskaber, tv-kanalen kunne finde i værelserne. Foto: TV 2 Norge

Provoker ikke skidtet
Ender du uheldigvis på et klamt værelse uden et alternativ, er du dog ikke helt fortabt. Du skal blot undgå alt det ulækre, lyder det fra Svend Ellermann Eriksen.

- Man kan ikke gøre ret meget andet end ikke at ryste mere støv op end højst nødvendigt. Lad være med at provokere det. Og lad være med at røre det, der er beskidt, mere end højst nødvendigt, siger han.

Ikke desto mindre er han ikke i tvivl om, at man kan sagtens lægge sig i sengen, uden at det går helt galt.

- Men jeg ville nok lægge mig lige så stille og ikke ryste dynen, griner han.

1 af 2 Pletter på sengetøjet, sæd på væggene og bussemænd i sengene var kun nogle af de klamme tilstande, TV 2 Norge kunne afsløre. Foto: TV 2 Norge
2 af 2 Pletter på sengetøjet, sæd på væggene og bussemænd i sengene var kun nogle af de klamme tilstande, TV 2 Norge kunne afsløre. (Foto: TV 2 Norge)
23 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere