Læge ville give hånd til kvinde - fik kæmpe bøde

En svensk læge er blevet tvunget til at betale en kæmpe bøde. Årsag? Han gav hånd til en kvindelig patient

Et simpelt håndtryk skaber stor debat på den anden side af sundet. En mandlig læge skal betale bøde på 60.000, fordi han ville give kvinde hånden (Foto: POLFOTO)
Et simpelt håndtryk skaber stor debat på den anden side af sundet. En mandlig læge skal betale bøde på 60.000, fordi han ville give kvinde hånden (Foto: POLFOTO)

Det politisk korrekte Sverige gør det igen, og en ny sag om diskrimination i Sverige har skabt stor debat på den anden side af Øresund.

Denne gang har en mandlig svensk læge fået en bøde på ca. 60.000 danske kroner, fordi han gav hånden til en kvindelig patient.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

Episoden opstod i 2013, hvor kvinden ankom til et hospital i Skåne for at blive undersøgt for problemer med maven. Hun talte ikke svensk og derfor var hendes mand og en tolk udover lægen også til stede på stuen.

Men allerede inden undersøgelsen startede gik det galt. Lægen ville give kvinden hånden, men hun nægtede tilsyneladende at tage imod den høflige hilsen, og så startede balladen.

Pippi refererer til sin far som Samfund - 14. feb. 2015 - kl. 10:56 'Negerkonge' tages ud af nye udgaver af Pippi

Se også: Det politisk korrekte Sverige gør det igen  

Forskellige forklaringer
De to parter har to vidt forskellige oplevelser af, hvad der er sket.

Ifølge tolken og ægtemanden fik afvisningen af håndtrykket lægen til at fare op. Efter sigende påpegede han, at det var skik i Sverige at give hånd, når man mødtes, hvorefter han stormede ud af lokalet – uden at undersøge den syge kvinde.

Hospitalets officielle forklaring er, at det hverken var af religiøse eller diskriminerende årsager, at undersøgelsen aldrig blev gennemført. Derimod skulle kvindes mand have udvist en adfærd, der gjorde, at det ikke var muligt at gennemføre en undersøgelse af patienten.

Trods de modstritende forklaringer har den svenske Tingrset fundet frem til, at der var tale om diskrimination. Derfor skal lægen nu betale en bøde på 75.000 svenske kroner – eller hvad der svarer til ca 60.000 danske kroner. Det oplyser den svenske diskriminationsombudsmand til Aftonbladet.

Udover bøden skal lægen også betale sagsomkostningerne på ca. 40.000 danske kroner.

Se også: Guillou er enig i 'negerkonge'-censur

Se også: Astrid Lindgren fortrød 'negerkonge'

137 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere