Lægeformand: 1813-telefon mangler læger og ledelse

Ventetiden er stadig for lang, og der skal flere læger til 1813-ordningen, hvis man vil forbedre den akutte vejledning af syge borgere

51-årige Lone Serwin blev stedt til hvile lørdag den 28 februar ved Asminderød Kirke. Hun ringede ind med stærke smerter i brystet, men i stedet for at sende en ambulance, så anbefalede sygeplejersken, at hun tog en Panodil. Region Hovedstaden, der er ansvarlig for 1813-ordningen, fastholder, at de handlede rigtigt i den tragiske sag (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
51-årige Lone Serwin blev stedt til hvile lørdag den 28 februar ved Asminderød Kirke. Hun ringede ind med stærke smerter i brystet, men i stedet for at sende en ambulance, så anbefalede sygeplejersken, at hun tog en Panodil. Region Hovedstaden, der er ansvarlig for 1813-ordningen, fastholder, at de handlede rigtigt i den tragiske sag (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).

Har du oplevet problemer med akuttelefonen? Skriv til  journalisterne på aee@eb.dk eller peter@eb.dk/sms til 1224 (koster alm sms-takst).

Når man har en syg borger i røret, så kan det være svært at afkode, om symptomerne er alvorlige eller harmløse.

Derfor er det vigtigt, at den sundhedsfaglige person, der sidder i den anden ende af røret, har stor erfaring, forklarer Bruno Melgaard, formand for de Praktiserende Lægers Landsorganisation, PLO

- Vi synes, det er en svær opgave at sidde ved telefonen. Derfor mener vi også, at den telefoniske visitation bør bemandes af praktiserende læger.

Han henviser til, at man i Region Hovedstaden afløste lægevagten med 1813-ordningen. I den forbindelse er en stor del af lægerne skiftet ud med sygeplejersker, der ikke har den samme sundhedsfaglige baggrund.

Plus Her er Lones samtale med 1813

Det kan ifølge PLO-formanden give problemer, når man skal afgøre, om den bekymrede, syge borger lider af en bagatel eller er alvorlig syg.

- Det betyder ikke, der ikke skal være sygeplejersker med, men der skal være flere læger, og de skal inddrages bedre, siger Bruno Melgaard.

PLO-formanden mener, et andet alvorligt problem ved 1813-telefonen er en ringe planlægning og svage ledelse:

- Flere rapporter konkluderer, at planlægningen af telefonen har været for dårlig, og man har ikke været god nok til at inddrage den viden, man havde fra de praktiserende læger.

Se også: 1813 til Lone før hun døde: Snup en panodil

Siden den skandaleramte telefon trådte i kraft den 1. januar 2014 har den været præget af til tider livstruende lange ventetider. Og godt nok er ventetiden nu blevet kortere - men ikke kort nok:

- Ventetiderne er faldet, men det betyder ikke, de er korte. Og ventetiden varierer stadig meget over døgnet. Det betyder, at der om aftenen og i weekenden kan blive skabt hårdt pres på telefonen. Det er et problem, siger Bruno Melgaard.

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere