En mand fra den amerikanske stat Virginia har fået en erstatning på det, der svarer til omkring 3,3 millioner kr. efter det er kommet frem, at de læger som foretog en koloskopi, der er en kikkertundersøgelse af tyktarmen, bagtalte ham i hårde vendinger under indgrebet.
Lægernes grimme kommentarer undervejs i indgrebet er kommet frem, fordi mandens mobil ved et tilfælde havde optaget forløbet. Han havde nemlig på forhånd bestemt sig for at optage den samtale, han havde med lægen inden indgrebet for at huske præcis, hvordan han skulle forholde sig i tiden efter indgrebet.
Efter samtalen glemte manden dog at slukke telefonen, som derfor fortsatte med at optage, da den lå i hans bukser under indgrebet. På vej hjem fra indgrebet opdagede manden den chokerende optagelse. Det skriver Washington Post ifølge Dagbladet.
Forbyttet ved fødslen: Nu får de erstatning
Og den optagelse skulle vise sig at koste lægerne dyrt. Da manden er i narkose, kan man tydeligt høre anæstesilægens kommentarer:
- Efter at have talt med dig i fem minutter inden indgrebet, fik jeg lyst til at slå dig i ansigtet og få dig til at mande dig op, lød det bl.a. på optagelsen.
På optagelsen kan man også høre, at en medicinsk assistent bemærker, at manden har udslæt omkring skridtet. Derefter advarer anæstesilægen assistenten mod at komme i nærheden af udslettet, da vedkommende kunne få 'syfilis på armen eller noget'.
Lægerne skulle desuden have joket med, at manden havde tuberkulose og diskuteret, hvordan de skulle undgå ham, når indgrebet var overstået.
Det var dog ikke bagtaleriet alene, som gjorde, at manden fik stor erstatning i retten. I mandens journal havde anæstestilægen ifølge mandens advokater skrevet, at han havde hæmorider - velvidende at han faktisk ikke havde det.
Ryger får ingen erstatning efter hårtransplantation
Derfor argumenterede mandens advokater for, at der var tale om journalforfalskning, da sagen var for retten i forrige uge.
Juryen kom efter tre dage frem til, at manden skulle tildeles omkring 3,3 millioner i erstatning for den kritisable behandling, han var blevet udsat for, mens han var i narkose. Juryen var uenige om, hvorvidt manden overhovedet skulle have en erstatning, men nåede alligevel til enighed:
- Til sidst traf vi den konklusion, at vi måtte give ham en erstatning, for at sørge for at noget lignende aldrig sker igen, siger jurymedlemmet Farid Kharizada til Washington Post.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.