Læger jokede med at kæmpe-babyen Jack burde starte i skole

Han vejede 5,3 kg og målte 61 cm ved fødslen, og hans mor havde veer i tre dage. Mød kæmpe-babyen Jack, som lægerne jokede med var klar til skole

Diana Kuznetsova kysser Jack, der efter blot 10 uger vejede det samme som en etårig. (Foto: Facebook)
Diana Kuznetsova kysser Jack, der efter blot 10 uger vejede det samme som en etårig. (Foto: Facebook)

Selvom Jack Castle kun er knap fire måneder gammel, har han allerede gjort sig yderst bemærket. For med en kampvægt på over syv kg kan meget vel være Storbritanniens største baby.

Diana Kuznetsova er mor til Jack og skulle igennem intet mindre end tre dages veer, før Jack omsider kom til verden 19. februar. De læger, som hjalp til under fødslen, jokede med, at han var stor nok til at starte i skole.

Se også: Hadefuld racist amok på mor og baby

Allerede under graviditeten var Diana Kuznetsova opmærksom på sin store baby:

- Man kunne se det på mig, da jeg var fire uger henne. Jack blev bare ved med at vokse, og til sidst var jeg kæmpestor. Lægerne kunne ikke fatte, hvor stor han var, da han blev født, siger hun til The Mirror.

Da Jack og hans familie skulle hjem fra hospitalet efter fødslen, måtte hans far skynde sig ud og købe nyt babytøj. For Jack, der var 61 cm lang, kunne slet ikke passe bleerne eller tøjet, der ellers var beregnet til nyfødte.

Se også: Fødte på flyet: Vidste ikke hun var gravid

Da Jack efter 10 uger skulle tjekkes, vejede han 7,7 kg. Og det er hårdt for hans mor:

- At løfte Jack er som at træne. Han er kæmpestor. Vi har ingen anelse om, hvorfor han er så stor - han er ikke fed eller noget, han er bare min store, smukke dreng, siger Diana Kuznetsova.

Da hun blot var tre måneder henne, måtte Diana Kuznetsova stoppe med at løbetræne, fordi hendes mave var så stor. Den store mave betød også, at hun blev tilset ganske ofte af læger, som skulle holde øje med Diana og det ufødte barns helbred.

- De forstod ikke, hvorfor min baby voksede sig så stor. Alle troede, jeg skulle have trillinger, siger hun.

Se også: Du tror, det er løgn – disse børn er faktisk trillinger

Efter fire måneders graviditet kunne Diana Kuznetsova nærmest ikke ligge i sengen, og efter seks måneder havde hun det, som om hun skulle til at eksplodere. På dette tidspunkt - tre måneder inden termin - vejede ufødte Jack 3,63 kg.

- Da jeg var 37 uger henne, var jeg så frustreret, at vi prøvede alt for at få ham tidligt ud - karryretter, hindbærte, ricinusolie, gåture og sex, men intet virkede. Min mave bevægede sig hele tiden, og det føltes som om nogen dansede disco derinde, siger Diana Kuznetsova.

Se flere billeder af kæmpe-Jack her.

21 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere