Læger: Patienter skal kunne bestemme over sundhedsdata

Læger vil give patienter mere ret til bestemme over egne sundhedsdata. Men det må ikke ramme forskningen.

Følg Samfund

Lægeforeningen er enig med et flertal i Etisk Råd, som vil give patienter mulighed for i højere grad at bestemme, hvad deres sundhedsdata og eget biologisk materiale kan bruges til.

Men det er samtidig afgørende for Lægeforeningen, at det ikke undergraver forskeres muligheder for at udvikle nye behandlinger.

- De stadig flere sundhedsdata, som kan kombineres på nye måder, er en vigtig kilde til forskning og dermed nye behandlingsmetoder, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, i en kommentar.

Men patienter kan opleve det som grænseoverskridende, at andre får indblik i deres meget personlige oplysninger. Derfor fastslår han, at det er vigtigt at holde fast i den nødvendige fortrolighed omkring deres helbredsforhold.

- Ellers kan det betyde, at patienterne holder vigtige oplysninger for sig selv, og det på længere sigt få ødelæggende konsekvenser for både behandling og forskningen, siger lægernes formand.

Lægeforeningen er enig i, at der er brug for at styrke beskyttelsen af borgernes selvbestemmelse for at sikre tilliden mellem borgerne og sundhedsvæsnet.

Både borgernes tillid og forskningens muligheder kan tilgodeses ved at kombinere formodet samtykke med at patienter mulighed for at framelde, at deres sundhedsdata anvendes til forskningsprojekter, anfører Andreas Rudkjøbing.

- Det kræver en større åbenhed, men vi mener, at dette tilgodeser både hensynet til forskningen og til patienters selvbestemmelse, siger han.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.