Lægerne undrer sig: 10-årige Sahana er måske verdens første ’træpige’

Sahana Khatum er ifølge læger formentlig den første pige, der lider af den såkaldte ’træmandssyge’

10-årige Sahana Khatum fra Bangladesh har bark-lignende vorter, der vokser i hendes ansigt og på hendes ører.

Den voldsomme gevækst kan meget vel være symptomer på sygdommen ’epidermodysplasia verruciformis’, som også går under tilnavnet ’træmandssyge’, siger læger, som har studeret den lille pige, til AFP ifølge Hindustantimes.

Der er under seks tilfælde af den arvelige hudsygdom registreret på verdensplan – to af de mest kendte er 26-årige Abul Bajandar, der også er fra Bangladesh, og den syv år gamle dreng Ripon Sarker.

- Vi tror, at hun er den første kvinde, siger Samanta Lal Sen, der er leder for brandsårs- og plastikkirurgiafdeling på Medical College Hospital i Dhaka.

Pigens far, der er en fattig arbejdsmand fra det nordlige Bangladesh, fortæller til mediet, at han ikke tænkte nærmere over det, da den første vorte dukkede op i datterens ansigt for fire år siden. Men der kom flere til, og de spredte sig hurtigt i Sahana Khatums ansigt. Da blev han alligevel bekymret for, hvad det kunne være.

- Vi er meget fattige. Min datter mistede sin mor, da hun var blot seks år gammel. Jeg håber virkelig, at lægerne vil fjerne barken fra min smukke datters ansigt, siger faren, Mohammad Shahjahan til AFP.

Ifølge en af de læger, som har set på den 10-årige pige, har hun en mildere version af træmandssygen, hvilket forhåbentlig vil betyde, at hun får lettere ved at komme den til livs.

1 af 2 10-årige Sahana menes at være det første kendte kvindelige tilfælde af det såkaldte 'træmandssyndrom'. Foto: Scanpix Denmark
2 af 2 
14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere