Lægevagt sagde op i protest: Jeg arbejder ikke gratis

67 vagtlæger har sagt deres job op i protest mod et nyt gebyr på 4000 kroner i Region Syddanmark. Det kan ikke hænge sammen økonomisk for 43-årige Heidi Byskov

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen kalder hele postyret om gebyrkravet til vagtlæger for noget rod. Han vurderer, at det skyldes dårlig forberedelse af de nye regler om tilsyn, hvor man ikke været opmærksom på en lille gruppe af vagtlæger, som er løsarbejdere. Video: TV SYD

De danske regioner mistede onsdag over 100 vagtlæger. De valgte alle at sige deres job op i en fællesprotest.

Alene i Region Syddanmark valgte 67 vagtlæger at sige stop, fordi de skal betale et gebyr på 4000 kroner for at få lov til at passe deres arbejde.

- Det er fuldstændig meningsløst. Det kan ikke længere betale sig for mig at tage vagter, siger Heidi Byskov, der til dagligt arbejder som børnelæge på Kolding Sygehus.

Hun har kørt som vagtlæge det sidste år for at holde sin faglighed og rutine opdateret, mens hun passer jobbet som børnelæge på hospitalet.

- Det er mit bijob. Og jeg har kun fire til fem vagter om året, fordi jeg også har et andet job, der skal passes. Samtidig skal jeg også passe min familie, siger Heidi Byskov.

Samfund - 3. jan. 2018 - kl. 21:51 Over 100 vagtlæger skrider fra jobbet: Det går ud over alle danskere

Bijobbet er blevet en dårlig forretning for den 43-årige læge, hvis hun skal betale pengene.

- Når jeg skal betale et gebyr på 4000 kroner, som ikke blot er et gebyr fremadrettet, men også med tilbagevirkende kraft fra sidste år, så bliver det simpelthen for dyrt for mig. Jeg skal tjene 8000 kroner for at betale de 4000. Jeg vil ikke arbejde gratis, siger hun.

Rammer helt skævt
Gebyret på de 4000 kroner skal dække et kontrol-tilsyn med lægernes arbejdsplads for at forbedre patientsikkerheden.

- Det er fint nok, at der skal være kontrol. Men det er der i forvejen på alle mulige andre måder. På en praksis, hvor de har et vist gennemløb af patienter, er det rimeligt.

- Men jeg er en enkelt person med mit eget lille firma, der kun har fire til seks vagter om året. Rent praktisk kommer de ikke til at føre tilsyn med mig, fordi det praktisk talt ikke kan lade sig gøre. Jeg bruger regionens computer og bil, så de kan ikke kontrollere mig, forklarer Heidi Byskov.

Burde det ikke være muligt for en læge som dig, at betale de 4000 kroner?

- Det er fordomsbaseret. For jeg kan risikere, at der ikke er nogen patienter på en vagt. Vi får cirka 140 kroner pr. patient, vi besøger. Vi skal virkelig løbe stærkt for at have en høj indtjening, siger Heidi Byskov.

Fjern gebyret
Hvis gebyret bliver fjernet, vil du så igen arbejde som vagtlæge?

- Så vil jeg gerne vende tilbage. Det er bare svært at forudsige, hvor mange vagter jeg har tid til at tage. På sygehuset har jeg også vagter, derfor kan det være svært og uforudsigeligt. Derfor skal jeg vide, hvor mange vagter jeg kan tage, før jeg kan betale de 4000 kroner, forklarer hun.

Se også: Vagtlæger siger op på stribe: Nu stiger tallet til over 100

Ikke en koordineret aktion
Selvom det er væltet ind med opsigelser siden 1. januar, hvor gebyret blev indført, har det ikke været koordineret fra lægernes side.

- Det er min beslutning alene. Jeg har selv valgt det. Men jeg tror, at de andre er i samme situation som mig. De har få vagter og vurderer, at det vil de ikke. Det er ulempevagter om aften og weekenden. Nogle gange får jeg passet mine børn for at køre vagt, forklarer Heidi Byskov.

290 kommentarer
Vis kommentarer