Læk afslører: Forsøg med medicin virker

Ifølge et amerikansk sundhedsmedie viser en lækket rapport, at det tyder på, at de første resultater fra forsøget med Remdesivir har en positiv effekt på patienter med coronavirus.

Lægemidlet er også blevet testet i Hamburg i Tyskland. Foto: Ritzau Scanpix
Lægemidlet er også blevet testet i Hamburg i Tyskland. Foto: Ritzau Scanpix

Hele verden skriger efter en vaccine eller en effektiv behandling af patienter med coronavirus.

Og nu kan der være godt nyt på vej.

Ifølge det amerikanske sundhedsmedie Stat News viser en lækket rapport, at det tyder på, at de første resultater fra forsøget med Remdesivir har en positiv effekt på patienter med coronavirus

Forsøget stammer fra Chicago, og de foreløbige resultater fra 125 patienter viser, at medicinen har en effektiv virkning på patienter med høj feber og åndedrætsbesvær, og det beskrives som et lille håb.

Allerede i januar begyndte forskerne at teste med Remdesivir, da det havde vist sig at være effektivt mod sars og mers i laboratoriet.

- Den bedste nyhed er, at de fleste af vores patienter er blevet udskrevet, hvilket er fantastisk. Vi har kun haft to patienter, der omkom, siger Kathleen Mullane, specialist i infektionssygdom fra University of Chicago. Hun er sat til at overvåge forsøget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Lang vej endnu
Vi er dog fortsat et pænt stykke fra målet.

Da der kun er tale om begrænset data, er det fortsat for tidligt at sige, om lægemidlet kan bruges fremadrettet.

Derudover skal det godkendes til brug mod covid-19 af Food and Drug Administration i USA og andre lægemiddelstyrelser i hele verden.

Remdesivir er også blevet brugt til at behandle ebola-patienter, da den hærgede i Afrika.

175 kommentarer
Vis kommentarer