Annonce:
Annonce:

Lækkede videoer afslører tortur i Ruslands fængsler

Russiske myndigheder lover undersøgelse af påstande om voldtægt og anden mishandling i landets fængsler

Her ses fængslet i byen Pokrov, hvor blandt andre den fremtrædende Kreml-kritiker Aleksej Navalnyj er indsat. (Arkivfoto) Foto: Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix
Her ses fængslet i byen Pokrov, hvor blandt andre den fremtrædende Kreml-kritiker Aleksej Navalnyj er indsat. (Arkivfoto) Foto: Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

En russisk organisation har modtaget et stort antal videoer, fotos og dokumenter, der angiveligt beviser, at hundredvis af mennesker er blevet udsat for tortur og voldtægt i Ruslands fængsler.

Nogle af videoerne, der er lækket på nettet, viser tilsyneladende fanger, der bliver udsat for alvorlige seksuelle overgreb.

- Hvis ægtheden af dette materiale bekræftes, vil der være grundlag for en alvorlig efterforskning, siger den russiske regerings talsmand Dmitrij Peskov.

- Men først er det nødvendigt hurtigt og roligt at få etableret autenticiteten af materialet.

Blandt andet er der optagelser, der ifølge menneskeretsgruppen Gulagu.net stammer fra en tuberkuloseafdeling på et fængselshospital. Det blev lagt på nettet mandag aften.

I en video ser man en mandlig patient, der at dømme efter optagelserne bliver krænket med en stok eller et skaft. Manden, der er bundet til sin seng, skriger i smerte.

Annonce:

Fængselsvæsnet har meddelt, at der er sendt medarbejdere til det pågældende fængsel i byen Saratov i det sydvestlige Rusland for at 'bekræfte nøjagtigheden af informationen' i videoen.

Gulagu.net, der arbejder for bedre vilkår for indsatte i Ruslands fængsler, har sagt, at der vil blive offentliggjort mere materiale i de kommende dage.

Organisationens leder, Vladimir Osetjkin, fortæller, at Gulagu.net har modtaget over tusind videoer og andet materiale fra en mand, der har siddet i Saratov-fængslet.

Tilsyneladende er det lykkedes ham at optage videoerne med fængslets eget udstyr.

- Det er første gang, at borgerretsforkæmpere har fået en så kolossal mængde information, der beviser den systemiske form for tortur i Rusland, siger Osetjkin, der selv bor i Frankrig.

Han beskylder de russiske myndigheder - særligt fængselsvæsnet (FSIN) og efterretningstjenesten FSB - for i årevis at have dækket over problemet og dets omfang.

- Dette tortursamlebånd er skabt af FSIN og FSB's generaler og er blevet brugt til at undertrykke de indsattes vilje, siger Osetjkin.

Annonce:

Han tilføjer, at organisationen har planer om at sende videoer og andet bevismateriale videre til Europarådet og USA.

Tidligere har indsatte i de russiske fængsler fortalt om tæv fra vagternes side, seksuelle overgreb, et kraftigt psykisk pres og manglende lægebehandling.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: