Lækker bolig-bonus: Præsterne bor i billige ejendomme

Når man får job som præst, ryger der ofte en lækker bonus med i hatten: En stor præstebolig til billige penge

Mens det offentlige skal spare milliarder, får den danske folkekirke flere og flere penge.

Kirken kradser hvert år omkring otte milliarder kr. ind i skat – en stigning på godt ti procent siden 2004. Det er cirka lige så mange penge, som det offentlige betaler til politiet og anklagemyndigheden.

Det nyder danske præster godt af. For cirka en fjerdedel af de 7,7 milliarder, kirken bruger hvert år, går til drift, herunder tjenesteboliger.

Læs hele historien om de dyre præsteboliger, se kort over ejendommene og baggrunden for tallene i artiklen her:
Præsteboligen i Bevtoft Sogn har en ejendomsværdi på 13,6 millioner kroner, men sognepræst Peter Heini Glistrup betaler kun 3601 kroner om måneden i husleje. Foto: Claus Bonnerup Vagthund Vorherre bevares: Præster bor i luksus-boliger til discount-priser

Ekstra Bladet har kigget nærmere på ti af Danmarks dyreste præsteejendomme, og hvad præsterne betaler for at bo i dem. Analysen viser, at stribevis af præster bor i millionvillaer til kollegiepriser på folkekirkens medlemmers regning. Præsternes overenskomst begrænser nemlig huslejen til maksimalt 15 procent af deres basisløn.

– Det forekommer i dag at være en forholdsvis stor begunstigelse af en bestemt gruppe at give så gode boliger til så lav en pris, siger Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitetscenter.

De fleste af de ti boliger er mellem 200 og 350 kvadratmeter. Alle har en ejendomsværdi på over ni millioner kroner. Den dyreste ligger på 35 millioner.

Alligevel betaler kun få af præsterne over 5400 kroner om måneden i husleje – langt under markedsværdi. Kun seks ud af de ti præster rammer huslejeloftet på 15 procent. Det viser Ekstra Bladets analyse af regnskabsdokumenter, som avisen har fået aktindsigt i.

Ekspert: Tiden er løbet fra præsteboligerne
Præsterne har også andre goder: I nogle tilfælde får de havearbejde og snerydning betalt. De betaler ofte kun en del af forbruget til varme. Resten betales af sognet – det vil sige kirkeskat fra de lokale medlemmer af folkekirken.

Kirken betaler også vedligeholdelse af boligen og ejendomsskat. For bare en enkelt præstebolig i Sundby udenfor København beløb ejendomsskatten sig til over 233.000 kroner på et år.

Bent Greve mener, tiden er løbet fra præsteboligerne, og at der er mere fornuftige måder at bruge medlemmernes penge på.

– Man har bygninger, som man ikke får tilstrækkelig husleje fra, og man har bygninger med store udgifter, som man måske kunne spare, siger han. Der er måske i virkeligheden nogle værdier der, man godt kunne få gavn af andre steder.

Præstebolig kan ikke bare afskaffes
Menighedsrådet må godt udskifte præsteboligen med en, der er billigere i drift, men ikke helt afskaffe præsteboligen.

Som en af de eneste grupper har præsterne nemlig pligt til at bo i tjenestebolig. Det følger af ansættelsesloven. Den pligt kan menighedsrådet kun ophæve med tilladelse fra Kirkeministeriet, forklarer Rasmus Paaske Larsen, chefkonsulent ved Kirkeministeriet.

Kirkeministeriet oplyser, at man får to-tre ansøgninger om ophævelse om året.

Ekstra Bladet ser i den kommende tid nærmere på, hvordan Folkekirken bruger de otte milliarder kroner, den får om året.

Kogler i kirken? Hvis du kender du til fråds eller spild af penge i folkekirken, så send et tip til laas@eb.dk.

253 kommentarer
Vis kommentarer