Lærer fyret: Nægtede at danse til skolefest

En klasselærer på en dansk skole nægtede at danse om juletræet, fordi hun er Jehovas Vidne. Skolen valgte derfor at fyre hende, men nu får hun erstatning

Kender du noget til sagen, eller kender du de involverede parter, så hører vi gerne fra dig. Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst).

Normalt er julefest på de danske skoler lig med børn i nissehuer, alt for mange æbleskiver og en god omgang tinnitus som følge af 'Søren Banjomus' for 25. gang.

Men på en dansk skole udviklede det sig i 2017 mere dramatisk end forventet.

En klasselærer, der også var medlem af Jehovas Vidner, nægtede at danse med rundt om juletræet, fordi hun ikke fejrer jul. Efterfølgende blev hun afskediget som følge af sagen, og nu kan hun se frem til en erstatning på 485.000 kroner.

Det fremgår af Ligebehandlingsnævnets netop offentliggjorte afgørelse i sagen.

Havde advaret
Det hele startede i efteråret 2017, hvor klasselæreren i en 1. klasse på skolen gjorde det klart over for skolens leder, at hun som følge af sin religiøse overbevisning som Jehovas Vidne ikke kunne deltage i dansen om juletræet sammen med sin klasse ved den kommende juleafslutning.

Derfor anmodede hun om en feriedag 20. december 2017, så konflikten kunne undgås.

Samtidig foreslog hun, at hun kunne tage en dag i skolens SFO i stedet for at deltage i julefesten. Det afviste skolelederen, som fastholdt, at hun skulle deltage i dansen om juletræet med sine elever.

Klasselæreren dukkede dog aldrig op, da hun meldte sig syg 19. december. Efterfølgende foregik et længere forløb, hvor sagen blev drøftet flere gange, inden det hele kulminerede 13. marts 2018 til en MUS-samtale, der endte med at blive dødsstødet.

Her foregik følgende dialog.

MUS-samtale

Klager mener, at hun har ret til at nægte dette på grund af sin religion. Skolelederen siger, at klager og alle andre, både ansatte og elever, må og kan have den religion de ønsker, og at skolens værdigrundlag er ”ikke-religiøst”. Men hverken elever eller personalet kan fritages fra undervisningen eller skoleaktiviteter med henvisning til religiøs overbevisning. Hvilket klager er fuldt bekendt.

Klager siger, at skolelederen dengang hun ansatte hende jo vidste, at klager er Jehovas Vidne. [Skolelederen] bekræfter dette og siger, at det er fordi, at religion netop ikke har indflydelse på ansættelsen. [Klagers] religion er en privat sag, som skolen ikke blander sig i. Det er kun fordi, klager nu ønsker at inddrage sin religion i måden, hun udfører sit arbejde, og i dette tilfælde endda nægter at udføre sit arbejde, at det er et problem.

Skolederen siger, at klager kender skolens værdigrundlag, og at klager er vel vidende om, at den samme holdning og linje er gældende over for elever i forhold til at deltage i lejrskoler, julearrangementer, bad efter idræt osv.

Klager holder fast i sin udmelding, og [skolelederen] siger, at hun havde håbet at [klager] havde ombestemt sig, således at det ikke udviklede sig til en egentlig personalesag, og at det jo kan få konsekvenser for [klager]. [Klager] mener, at det snarere vil få store konsekvenser for skolen.

Skolelederen fortæller, at klager med sin udmelding ikke skal tilbage i sine klasser den 3. maj.

Klager spørger, om hun skal møde på arbejde torsdag den 3. maj. Skolelederen siger, at klager vil høre nærmere om dette i begyndelsen af kommende uge, og skolelederen vil indkalde til et nyt møde

Kilde: Ligebehandlingsnævnet

Får fyreseddel
Efterfølgende bliver klasselæreren kaldt til en tjenstlig samtale, og 7. maj 2018 modtager hun et brev, hvor der står, at hun er blevet opsagt med udgangen af november 2018.

'Årsagen til denne påtænkte opsigelse er din meddelelse til skolens ledelse om, at du ikke vil deltage i skolens juleafslutning. Du er ved møde 24. april og 3. maj 2018 blevet gjort bekendt med, at dette er en påkrævet del af dit arbejde i lighed med dine øvrige arbejdsopgaver som dansk- og klasselærer. På trods heraf har du fastholdt, at du ikke vil deltage i skolens juleafslutning', skrev ledelsen.

Derfor valgte den nu afskedigede klasselærer at klage til Ligebehandlingsnævnet, der er nået frem til følgende afgørelse.

'På baggrund af klagers oplysninger om sin religiøse overbevisning og oplysningerne fra Jehovas Vidners hjemmeside om trossamfundets opfattelse af julen vurderer nævnet, at der er en sådan nær sammenhæng mellem hendes religiøse overbevisning og hendes afvisning af at deltage i juletræsdans, at forholdet er beskyttet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro', skriver Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet har blandt lagt vægt på, at der i forskelsbehandlingsloven står, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet religion eller tro.

Du kan læse hele afgørelsen her.

Derfor skal den indklagede skole betale 485.000 kroner i erstatning til kvinden. Det svarer til omkring 12 måneders løn.

'Julen en del af dansk kultur'
I afgørelsen er også skolens side af sagen blevet hørt, og her fremgår det, at de ikke mener, at de er gået over stregen.

De skriver, at de altid har anset fejringen af jul som en del af dansk kultur. Det samme gælder dans om juletræet.

'Alle skal respektere dette og efterleve kravet om at deltage i arrangementet. Reglerne er ens for alle uanset religiøst tilhørsforhold. Klager har uden nærmere underbygning anført, at dans om juletræet er en religiøs tilbedelseshandling. Det er uforståeligt, hvorfor der for klager er forskel på den ene side at gå i kirke, synge sange samt lave julerelaterede aktiviteter og på den anden side at danse om et juletræ', skriver skolen til Ligebehandlingsnævnet.

Samtidig lægger de vægt på, at klasselæreren aldrig har dokumenteret, at hun er underlagt et strengt religiøst forbud mod at gå rundt om et juletræet.

'Der er alene tale om en moralsk grænse hos klager, som ikke er retligt beskyttet. Det er ikke acceptabelt, at klager ud fra udokumenterede religiøse hensyn frit skal kunne vælge, hvilke aktiviteter hun ikke ønsker at deltage i', skriver skolen.

Men det var ikke nok til at vinde sagen, der blev behandlet ved et principielt nævnsmøde i Ligebehandlingsnævnet.

Da alle Ligebehandlingnævnets sager behandles anonymt, så har det ikke været muligt at finde frem til, hvilken skole der er tale om. Det er blot nævnt, at det er sket på en privatskole i Danmark.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

727 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere