Lærer rettede elevs stavefejl på Twitter: Det kostede hende jobbet

Katie Nash blev fyret fra den skole hvor hun var ansat efter at hun med et blink i øjet rettede en elevs stavefejl på Twitter

Fyringen af Katie Nash vækker opsigt i USA. Foto: Privat
Fyringen af Katie Nash vækker opsigt i USA. Foto: Privat

Det kostede Katie Nash jobbet, da hun med et glimt i øjet kommenterede et tweet fra en elev på den skole i Maryland, USA, hvor hun er ansat. Det skriver New York Daily News.

Den 33-årige amerikanske kvinde var ansat som social media manager på skolen, hvor en elev ved navn Nathan, 5. januar sendte et tweet ud i cyberspace:

'Close School tamarrow PLEASE', lød elevens tweet hvor 'tomorrow' (i morgen/red) altså var stavet forkert.

Det fik Katie Nash til at reagere:

'But then how would you learn how to spell 'tomorrow'? :)', (red: Men hvordan vil du så lære at stave til 'i morgen') svarede hun lidt kækt og det fik konsekvenser.

Sagen blev taget op af skolens rektor, Michael Doerrer, og selv om eleven forklarede, at han ikke havde følt sig stødt over Katies svar, så blev hun indkaldt til et møde 13. januar:

- Det var et meget kort møde. Jeg blev fyret og de bad om mine adgangskort, fortæller hun til New York Daily News.

Flere elever har startet en kampagne for at få Katie Nash genansat, men selv maner hun til besindighed:

- Det er vigtigt for mig at se hvordan de reagerer i en situation, der virkelig definerer hvem man er. Jeg prøver at vise eleverne, at min fyring måske er uretfærdig, men livet går videre. Jeg har en god uddannelse som ballast og vil få masser af job-muligheder, fortæller hun til New York Daily News.

En anden historie fra det amerikanske uddannelsessystem gik tidligere i år viralt. En ung universitetsstuderende var så påvirket af smertestillende medicin, at hun kom til at sende sin undervisningsassistent på universitetet en ganske pinlig e-mail.

61 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere