Lærer undersøges for krænkende beskeder

Tech College i Aalborg har iværksat en undersøgelse af lærer for at sende upassende beskeder til elever

Tech College i Aalborg har påbegyndt en undersøgelse af anklager om upassende adfærd fra en af skolens lærere.  Foto: René Schütze
Tech College i Aalborg har påbegyndt en undersøgelse af anklager om upassende adfærd fra en af skolens lærere. Foto: René Schütze

En underviser på Tech College i Aalborg skulle angiveligt have sendt upassende beskeder til elever på skolen.

Det bekræfter Tech Colleges direktør Søren Samuelsen i en mail til Nordjyske.

Eleverne har gjort skolens ledelse opmærksom på det, og nu iværksætter Tech College en afdækning af sagen.

'Det kan i den forbindelse oplyses, at nogle elever har gjort skolen opmærksom på, at en underviser har sendt upassende beskeder til elever, som er over 18 år...' skriver Søren Samuelsen i en mail til Nordjyske.

Han understreger også i mailen, at skolen har nultolerance over for sådan en adfærd. Derfor tager de sagen meget alvorligt.

Søren Samuelsen og Tech College ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen.

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB