Lærere efter lockoutmelding: Vi er vanvittig frustrerede

På lærerværelset på Skolen på Islands Brygge tror de, at det ender med konflikt

Lærerne på Skolen på Islands Brygge elsker deres job, selvom hele situationen er dybt frustrerende. I midten, Lars Bechager, og højre, Jonas Willemoës. Foto: Olivia Loftlund
Lærerne på Skolen på Islands Brygge elsker deres job, selvom hele situationen er dybt frustrerende. I midten, Lars Bechager, og højre, Jonas Willemoës. Foto: Olivia Loftlund

På Skolen på Islands Brygge kom onsdagens meldinger om lockout ikke bag på lærerne. Flere af dem oplevede også konflikten i 2013, og lærernes tillidsmand kalder situationen ’vanvittig frustrerende’.

Lars Bechager har været ansat på den amagerkanske skole siden 2002, og han var også tillidsmand i 2013.

- Det minder mig meget om situationen i 2013. De har jo drejebogen fra dengang, men det er selvfølgelig svært at sige eller vide, fortæller han torsdag eftermiddag på skolens halvtomme lærerværelse.

Bent Greve blev cand.polit fra Københavns Universitet i 1977 og ph.d. på Roskilde Universitet i 1992. I 2002 modtog han en doktorgrad i offentlig forvaltning fra samme sted. Foto: Polfoto Samfund - 7. mar. 2018 - kl. 18:30 Lockout: 28 spørgsmål til professoren

For Lars Bechager er det en kæmpe falliterklæring for forligsinstitutionen, hvis det ikke lykkes denne gang. Og så kan den danske model for det offentlige erklæres død.

- Hele idéen med den danske model i den offentlige sektor har spillet fallit, hvis det ender sådan. Den giver ingen mening. Der er kun tab for arbejdstageren. Arbejdsgiverne sparer jo penge på lærerlønninger, når vi er lockoutet. Det er Davids kamp mod Goliat, griner han, nærmest uforstående.

- Det vil være et svigt på et overordnet samfundsplan. At man overhovedet kan gøre det.

Den 43-årige matematiklærer er tydeligt meget involveret i sagen. Hver gang snakken falder på lockouten i 2013 hæver han sin stemme lidt. Gestikulerer mere. Han føler, at systemet nærmest træder på lærerne.

- Det virker vildt beregnende. Man bliver bare sådan lidt træt af det hele - og forrådt af systemet. Hvis det går som frygtet, er det to forskellige regeringer, der har gjort det. Hvem fanden skal man stemme på som lærer efterhånden?

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lars Bechager har trods omstændighederne masser af faglig stolthed tilbage. Ifølge ham er lærerne klar til at kæmpe for deres sag side om side med de andre fagforbund, der lockoutes. Foto: Olivia Loftlund
Lars Bechager har trods omstændighederne masser af faglig stolthed tilbage. Ifølge ham er lærerne klar til at kæmpe for deres sag side om side med de andre fagforbund, der lockoutes. Foto: Olivia Loftlund

For lærerne på Skolen på Islands Brygge handler det mest om at få en arbejdstidsaftale.

- Vi er det eneste fagforbund, der arbejder under en lov og ikke har forhandlet en arbejdstidsaftale, siger han.

- Det er selvfølgelig mega frustrerende. Vanvittig frustrerende. Man vil jo allerhelst bare kunne undervise, og det kan vi ikke, hvis vi bliver lockoutet. Og det er ubehageligt at tænke på, at der er en arbejdsgiver, der gør sådan mod en og slet ikke vil give sig.

Demonstranter står klar til at tage i mod de delegerede ved KL's topmøde torsdag i Aalborg. (FOTO Ritzau Scanpix) Dansk politik - 8. mar. 2018 - kl. 20:13 Professor om lockout og strejke: Her er skæbnedagen

Skolen på Islands Brygge er en stor skole med omtrent 100 lærere og 1200 elever, der risikerer at glippe undervisningen, hvis historien skulle gentage sig og udfaldet af overenskomstforhandlingerne ender som i 2013, hvor regeringen afbrød den 25-dage lange lockout med et indgreb, der er blevet kritiseret for at favorisere Kommunernes Landsforening.

Lars Bechager er stadig glad for at være lærer og kalder det et 'sindssygt meningsfuldt job'. Og derfor fortsætter kampen.

- Ender det her dårligt, så er kampen ikke slut.

Vi er ikke grådige
Jonas Willemoës er 24 år og nyuddannet lærer. Han var midt i et sabbatår, da lærerne blev lockoutet i 2013, og han forstår ikke, hvorfor lærerne ikke bliver understøttet bedre i deres arbejde:

- Regeringen fremturer med den danske velfærd, at vi passer på hinanden, og at vi er det lykkeligste folk i verden. Hvorfor vil man ikke betale for det? Betale for at understøtte det? Det er latterligt.

Se også: OK-forhandlinger: Universiteter lukker ned ved konflikt

Han har kun været lærer i et halvt års tid og fornemmer, at stemningen hos andre lærere er opgivende.

- Man har set optakten før, og der er ikke meget tro på, at det ender godt. Og det er nedtrykkende. Der er simpelthen så meget pres på hele sektoren. Pædagoger, sygeplejerske, os og så videre, siger Jonas Willemoës og ryster lidt på hovedet.

Han forstår ikke, hvorfor lærerne blev kaldt ’grådige’ eller ’besværlige’ dengang.

- Alle forældre har stået til en børnefødselsdag og tænkt ’gud hvor er det forfærdeligt, det vil jeg aldrig igen’. Det er lærernes hverdag. Hver dag. Vi kommer ind i en klasse og skal stable noget på benene. Det skal man ikke tale ned, siger han og uddyber, at det står til på samme måde med sygeplejersker og pædagoger.

- Jeg tror, der er mange, der ikke rigtig forstår folk, der passer på folk. Det er opslidende arbejde - det er jo ikke for sjov, at så mange går ned med stress.

Hans 11 år ældre kollega Lasse Wyrtz tror heller ikke, at det ender i en løsning ved forhandlingsbordet før lockouten.

- Det er en mavepuster.

Overblik - strejke og lockout

Det statslige område:

  • Statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), har varslet en lockout for 120.000 statsansatte. Det svarer til to tredjedele af arbejdsstyrken.
  • Lockouten rammer blandt andet ingeniører, dele af tog- og flytrafikken og undervisningsområdet.
  • 15.000 statsligt ansatte er udtaget til strejke, der kan starte 4. april.

Det regionale område:

  • Dansk Regioner har varslet en lockout af omkring 70.000 regionalt ansatte. Det svarer til cirka halvdelen af arbejdsstyrken i regionalt regi.
  • Regionernes hovedopgave er at drive det danske sygehusvæsen. Lockouten vil ramme 20 sygehuse.
  • Sårbare patientgrupper - herunder psykiatriske patienter - og akutte funktioner rammes ikke, mens et nødberedskab skal søge for, at ingen patienter kommer i livsfare.
  • 12.000 til 15.000 er udtaget til strejke, der kan starte 4. april.

Det kommunale område:

  • Kommunernes Landsforening, KL, har varslet en lockout af omkring 250.000 ansatte. Det svarer til, at halvdelen af de kommunalt ansatte vil blive ramt.
  • En lockout vil blandt andet ramme de ansatte på landets folkeskoler.
  • Ældreområdet, handicapområdet og vitale infrastrukturer blandt andet kraftvarmeværker er fritaget.
  • Fagforeningerne har varslet strejke for 5900 lærere og 5000 pædagoger - fra 4. april.

Kilder: Ritzau, Danske Regioner, CFU, Finansministeriet 

227 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere